Nye sager sætter spot på upopulær fyringsregel
En lille passus i ansættelseskontrakten skaber stor utilfredshed blandt fyrede. Den giver virksomheder ret til at opsige ansatte med kun én måneds løn, selv om de har været ansat i årevis
Du kender hende ikke, vi kan kalde hende Sarah.
Normalt har hun passet sit job mellem kl. 8.30 og 15. Men da historien startede i 2023, lå hun syg hjemme. Det havde hun gjort længe. Helt præcist 120 dage inden for de seneste 12 måneder.
Men den 7. juni kl. 13.42 får hun en notifikation i sin PostNord-app på telefonen. Hendes arbejdsgiver har gjort en forsendelse klar til hende, og tre timer senere, kl. 16.42, er den indleveret til et posthus – altså halvanden time efter, hun normalt har fyraften.
To dage senere, på hendes 122. sygedag, stod hun med brevet i hånden. Det var en opsigelse: Farvel og tak for denne gang, du er opsagt med forkortet varsel efter 120-sygedagsreglen i funktionærloven.
Dermed gik hun fra fire måneders opsigelsesvarsel med løn til én måned med løn.
Kampen om tre vitale timer i Højesteret
Det er kernen i en ny Business Danmark-sag, der netop er afgjort ved Højesteret på grund af uenighed om fortolkningen af funktionærlovens § 5, stk. 2, om 120-sygedagsreglen.
Den betyder, at en funktionær kan opsiges med forkortet varsel, hvis det sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
Business Danmark havde derfor forlangt, at kvinden beholdt sit normale opsigelsesvarsel på fire måneder, fordi virksomheden traf beslutningen og klargjorde forsendelsen af opsigelsen kl. 13.42, før hendes 120. sygedag var udløbet og ikke dagen efter.
Højesteret endte dog med at give virksomheden medhold og hæftede sig ved, at brevet først blev indleveret til PostNord tre timer senere, kl. 16.43 – efter hendes normale arbejdstidsophør kl. 15 – og at hun først modtog det på den 122. sygedag.
Faldt ned ad trappe og fik hjertemassage
Også en anden aktuel sag har sat fokus på 120-sygedagsreglen.
I en kronik i Politiken og i Go’ Morgen Danmark på TV 2 fortæller 73-årige Carsten Gram, at det føltes som "at få et spark i røven", da han blev fyret efter 120-sygedagsreglen i den virksomhed, hvor han havde været ejerleder gennem 40 år og efter frasalget fortsatte i, men i en anden lederrolle.
Knap en måned efter salget faldt han ned ad en trappe, slog hovedet mod et betongulv og fik hjertemassage.
"Det har givet mig nogle forskellige efterveer, som jeg ikke har haft det så godt med, og da jeg så fik opsigelsen, fik jeg bogstaveligt talt et nervesammenbrud," siger han til TV2.
For Carsten kom fyringen som et lyn fra en klar himmel, da han var i dialog om sin gradvise tilbagevenden til arbejdet.
Oplevelsen har fået Carsten Gram til at lave et borgerforslag om ændring af 120 sygedagsreglen, så medarbejderne stilles bedre, fortæller han og understreger, at det ikke har været en regel, som har været anvendt til at opsige medarbejdere i hans mange år som direktør i virksomheden.
Dansk Arbejdsgiverforening ønsker at beholde 120-sygedagsreglen, som den er, påpeger organisationen over for Go’ morgen Danmark.
Fakta om 120-sygedagsreglen
Udbredelse i det private
Reglen findes næsten udelukkende på det private arbejdsmarked, hvor mange ansatte er på individuelle funktionærkontrakter. Business Danmarks erfaringer viser, at omkring otte ud af ti kontrakter, som medlemmer får tjekket, indeholder 120-sygedagsreglen.
Ikke længere i det offentlige
På det offentlige område bruges reglen ikke længere. Den betragtes som et forældet værktøj, der ikke harmonerer med det stigende fokus på socialt ansvar og moderne personalepolitik.
Hvor stammer reglen fra?
Reglen blev oprindeligt indført for over 50 år siden som en beskyttelse mod, at arbejdsgivere opsagde medarbejdere efter kort tids sygdom. Til gengæld accepterede lønmodtagerne, at de kunne opsiges med et meget kort varsel senere i sygdomsforløbet.
Konsekvens for medarbejdere i dag
I dag er fordelene for lønmodtagere begrænsede. Efter seks måneders ansættelse har man normalt ret til tre måneders opsigelsesvarsel med løn. Fyres man efter 120-sygedagsreglen, reduceres varslet til én måned, og man mister dermed flere måneders løn.
Funktionærloven § 5, stk. 2
Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.
