En sygemelding er mere end et opkald

Sygdom rammer – også midt i en vigtig kampagne, et salgsmål eller et jobskifte. Men reglerne for sygemelding og orlov er ikke skrevet med tempoet i salgs- og marketingbranchen for øje.
Vi hjælper dig med at gøre det rigtigt: Fra første sygedag til dialog med arbejdsgiver og eventuel tilbagevenden. Så du kan fokusere på det vigtigste: At blive rask

Orlov kan være en god løsning

Nogle gange opstår der situationer, hvor det giver mening at tage en pause fra arbejdet. Det kan være i forbindelse med sygdom i familien, personlige forhold, uddannelse, længere rejser eller andet, der kræver din fulde opmærksomhed. I de tilfælde kan du søge om orlov. Det kræver dog en aftale med din arbejdsgiver, og der er ikke nødvendigvis krav på at få det bevilget.

Sådan melder du dig korrekt syg

Hvis du bliver syg, skal du melde dig syg til din arbejdsgiver – og det skal ske på den måde, I har aftalt. Står der i din kontrakt eller personalehåndbog, at du skal ringe til din nærmeste leder, gælder det. Du kan altså ikke bare sende en sms til en kollega. Du har ret til at være væk fra arbejdet, når du er syg. Men du har også pligt til at samarbejde om at blive rask, så du kan vende tilbage hurtigst muligt.