Chefer spørger ulovligt: "Hvad fejler du?"
Selvom reglerne er klare, oplever hver syvende medarbejder, at chefen spørger, hvad de fejler, når de melder sig syge. Men det må chefen faktisk ikke
Host, hark, nys – halvdelen af os danskere fortæller altid selv chefen, hvad vi fejler, når vi melder os syge. De fleste gør det som det mest naturlige i verden, men hver fjerde føler sig presset og mistænkeliggjort og ville egentlig hellere være fri, viser en ny Norstat-undersøgelse for Business Danmark.
"Det er bekymrende, at nogle medarbejdere føler sig tvunget til at give oplysninger, de ikke har pligt til at dele. Chefen må kun vide, at du er syg, og hvor længe du forventer at være væk, hvis du kan svare på det," forklarer Business Danmarks chefadvokat, Frank Kanlund, og uddyber:
"Sygeårsager er personfølsomme oplysninger, som er beskyttet af både GDPR og helbredsoplysningsloven. En arbejdsgiver har derfor ikke krav på at kende din diagnose, selv om der spørges i den bedste mening og interesse," siger han.
Forskelle på unge og ældre kolleger
Især 19-34-årige oplever, at chefen går over stregen og spørger hver femte medarbejder, hvad de fejler. Det samme sker kun for hver tiende kollega over 50 år.
Det kan hænge sammen med flere ting, vurderer Frank Kanlund:
"Unge i undersøgelsen er markant mindre tilbøjelige til selv at oplyse, hvad de fejler. Og det er helt fair og privat. Men når mange generelt fortæller åbent om deres sygefravær, så risikerer det at kaste lys på dem, der ikke har lyst til at sige, at de er bænket til toilettet med diarré eller fortælle om andre personlige forhold," siger han.
"Generelt har ældre ledere mere erfaring med reglerne og arbejdsmarkedets do's and don'ts, end yngre ledere har. Det vil også påvirke billedet i mange brancher, hvor en ung leder et team af andre unge."
Ingen regler uden undtagelser
Selvom diagnosen altid er privat, kan det i flere tilfælde være en fordel at inddrage sin arbejdsgiver.
"Hvis din sygdom betyder, at der skal tages særlige hensyn på arbejdspladsen, kan det være en god idé at fortælle det. Eksempelvis hvis du ikke må løfte tungt, har brug for nedsat tid eller skal skånes for bestemte opgaver efter en stresssygemelding med rødder på arbejdspladsen," siger han.
Hvis medarbejderen selv vælger at fortælle, gælder der særlige regler for arbejdsgiveren.
"Helbredsoplysninger er nogle af de mest følsomme data, og de må hverken registreres eller videregives uden samtykke. Derfor skal arbejdsgivere være meget varsomme med, hvordan de håndterer de informationer, de får," understreger Frank Kanlund.
Fakta
Chefen må ikke spørge om:
• Hvad du fejler
• Risiko for fremtidige sygdomme
• Videregive eller registrere helbredsoplysninger uden dit samtykke
Chefen må gerne spørge om:
• Hvor længe du forventer at være fraværende
• Praktiske ting, der sikrer opgaverne på jobbet
• En lægeerklæring, som betales af arbejdspladsen
