Vi unge savner ikke AI-kompetencer, men klar ledelse

Som del af den generation, der er vokset op med smartphones, sociale medier og digitale værktøjer, genkender jeg godt billedet af, at vi unge har et naturligt forspring, når det gælder kunstig intelligens.

Den fortælling bliver også bekræftet i en ny analyse, vi har gennemført i Business Danmark. Her ser vi, at mange unge medarbejdere flittigt bruger AI-værktøjer aktivt i dagligdagen.

Men analysen peger samtidig på noget andet. For selv om AI gør mange unge mere produktive, rejser teknologien også nye spørgsmål om faglighed, identitet og kompetencer.

Den største udfordring i AI-alderen er efter min vurdering ikke teknologien i sig selv. Det er, hvordan virksomheder leder, udvikler og støtter unge medarbejdere i at bruge den.

Et af de tydeligste fund i analysen er, at mange unge beskriver et paradoks. De oplever, at de kan levere resultater hurtigere end nogensinde før. Men samtidig bliver de mere usikre på, hvor meget af kvaliteten der kommer fra dem selv, og hvor meget der kommer fra ChatGPT, Claude, Gemini eller et andet AI-værktøj.

Flere fortæller, at de bruger AI til at tjekke, dobbelttjekke og validere deres arbejde. Men jo mere teknologien bliver en faglig sparringspartner, desto sværere kan det blive at vurdere, hvad man egentlig selv bidrager med.

Og når AI leverer svarene, bliver den vigtigste kompetence ikke længere nødvendigvis evnen til at producere et resultat. Den bliver evnen til at vurdere, om resultatet er korrekt, relevant og værdiskabende.

Et andet fund i analysen er, at mange unge oplever, at forventningerne til deres AI-kompetencer er større end den støtte, de får fra deres nærmeste leder.

De forventes at være opdaterede på de nyeste værktøjer og kunne navigere sikkert i dem fra første arbejdsdag. Samtidig fortæller mange unge, at de i høj grad har lært teknologierne gennem learning by doing, både privat og på jobbet.

Flere peger også på, at hverken uddannelsessystemet eller virksomhederne for alvor har sat klare rammer for brugen af AI. Vi opererer derfor stadig i et relativt uopdyrket landskab.

Det skaber usikkerhed: Hvilke data må man dele? Hvad er god praksis? Hvornår bør man bruge AI, og hvornår bør man lade være? Hvem har ansvaret, hvis teknologien tager fejl?

Samtidig beskriver flere en bekymring for, om de på længere sigt bliver dårligere til selv at analysere, formulere og reflektere.

Andre oplever, at deres egne præstationer bliver mødt med en underliggende tvivl om, hvorvidt det egentlig var dem selv eller AI, der leverede resultatet.

Vi skal passe på med at forveksle teknologisk fortrolighed med faglig modenhed. At unge er hurtige til at tage AI i brug, betyder ikke automatisk, at vi er rustet til alene at vurdere kvaliteten af dens svar eller håndtere de dilemmaer, som følger med.

Tværtimod peger analysen på, at mange unge efterspørger mere sparring, tydeligere forventninger og bedre rammer for, hvordan teknologien skal bruges i praksis.

God AI-ledelse handler efter min mening ikke kun om implementering af nye værktøjer, men også om sparring og feedback.

Om at skabe en kultur, hvor det er legitimt at stille spørgsmål til teknologien. Hvor man kan diskutere kvaliteten af AI-genereret indhold. Og hvor unge medarbejdere ikke står alene med ansvaret for at navigere i et teknologisk landskab.

For unge mangler ikke AI-kompetencer. Vi mangler derimod i høj grad nogen at spille dem op ad.

Det fulde debatindlæg er bragt på Finans.dk 26. juni.