Din fyringssag kan tage 668 dage i byretten
Ja du læste rigtigt! 1 år og 10 måneder, så længe kan det tage at få afgjort en banal opsigelsessag ved domstolene. Det skal der nu rettes op på
Retssikkerheden skal op og ventetiden ved domstolene ned.
De seneste år er sagsbunkerne vokset og vokset ved de danske domstole. Det samme er sagsbehandlingstiderne, og det udfordrer retssikkerheden, mener justitsminister Peter Hummelgaard.
- Retssikkerhed handler også om at få sin sag afgjort indenfor rimelig tid.
- Vi skal komme problemerne med lange og stigende sagsbehandlingstider til livs, og regeringen lægger op til at fastsætte ambitiøse pejlemærker for sagsbehandlingstiderne for straffesager med domsmænd og almindelige civile sager på henholdsvis 100 dage og ét år. Vi skal have en aftale på plads, der én gang for alle kan få sat ind over for domstolenes udfordringer, skriver han i en pressemeddelelse.
Det betyder konkret, at ventetiden for straffesager med domsmænd skal sænkes fra 255 dage i 2022 til kun 100 dage, og samtidig skal ventetiden i civil retssager reduceres fra 668 dage i 2022 til kun 365 dage – i den bunke ligger for eksempel opsigelsessager.
Stærkere, slankere, hurtigere
Og nu er der så kommet en aftale på plads med støtte fra alle folketingets partier, som skal få bugt med sagsbunkerne.
Aftalen sikrer domstolene 2,3 mia. kr. ekstra frem mod 2027 til at ansætte flere dommere, jurister og kontorpersonale, forbedre it-systemer og etablere flere retssale.
Men regeringen og aftalepartierne vil også luse ud i de sager, der i dag dræner retssystemet for ressourcer, fortæller Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen i pressemeddelelsen.
- Vi foretager også væsentlige forenklinger af de regler i retsplejeloven, der i dag gør systemet trægt og langsomt. Det gælder ikke mindst ved tiltaltes udeblivelse fra retsmøder, hvor dommer, domsmænd, anklager, forsvarer mv. i dag i vidt omfang kan gå hjem med uforrettet sag. En regulering af appelgrænserne i såvel straffe- som civile sager vil samtidig lette presset på landsretterne, så retssager generelt kan færdigbehandles væsentlig hurtigere, siger han.
Partierne vil for eksempel begrænse brugen af nævninge og tre dommere til sager med en strafferamme på mindst seks års fængsel - mod fire år i dag. Samtidig skal det i udgangspunktet kun være muligt at appellere en byretsdom til landsretten, hvis erstatningen i sagen er mindst 50.000 kr. - mod 20.000 kr. i dag.
I Business Danmark vurderer chefadvokat Frank Kanlund, at dommerne også skal have mulighed for at afvise sager og lave flere skrivebordsafgørelser.
- Det kan godt praktiseres uden at sætte retssikkerheden over styr. Alle kan i dag oprette en civil sag, men hvorfor lade de alvorlige sager forsinke, hvis der er sager dommeren på forhånd klart kan vurdere er tabt på forhånd, siger han.
