Der kan gå år, før din sag bliver afgjort

”Du kan få din sag for til januar…2024”.

Sådan lød beskeden til Business Danmarks advokat Lise Buhl, da hun i februar 2022 spurgte byretten i København om, hvornår hun kunne føre en sag for et medlem om en uberettiget bortvisning.

- Jeg var desværre ikke målløs over to års ventetid, det desværre den barske virkelighed ved de danske domstole, især når en sag som denne skal afgøres over flere retsdage, fortæller hun.

Antallet af retssager tårner sig op ved de danske domstole, hvor hundrede tusindvis af danskere nu venter længere end nogensinde for at få afgjort verserende straffe- eller civilsager.

Fra 2016-19 er sagsbehandlingstiderne for almindelige straffesager steget 18 pct. - og med yderligere 49 pct. siden coronanens indtog. I nogle byretter har det medført, at den dømte har fået nedsat sin straf på grund af ventetiden.

Det skader både danskernes syn på retssikkerheden og belaster dommerne og de ofrer, som unødige skal vente måneder og år på at få deres sag afgjort, forklarer Lise Buhl.

- Vi vil alle gerne have hurtig afregning, især når det drejer sig om straffesager. Men også civile arbejdsmarkedssager kan være en tung byrde at bære rundt på, når man mange måneder eller år efter hændelsen skal rippe op i fortiden og skal hele følelsesregisteret igennem en gang til, før man kan få fred, forklarer hun.

I en af Danmarks mest ophængte retskredse – Glostrup på Vestegnen – står det særlig slemt til. Her går der typisk dobbelt så lang tid, før en straffesag er afgort, som i den hurtigste retskreds i landet, og retskredsen erkender i sin årsberetning, at de ikke kan løfte opgaven inden for de nuværende rammer.

De voksende sagsbunker er blevet mødt med kritik af Folketingets Rigsrevision, som klandrer Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen – som trods tilførsel af flere penge – ikke har fået bugt med problemerne. De har heller ikke formået at afdække årsagerne til de voksende sagsbunker eller har fulgt op på, hvor tit der gives strafferabat.

For at genoprette danskernes retsfølelse er afgående højesteretspræsident Thomas Rørdam nu sat i spidsen for et udvalg under justitsministeriet, som efter nytår skal komme med bud på, hvordan danskerne hurtigere får afgjort deres straffesager. Det kræver både flere ressourcer til domstolene og nye måder at køre og behandle sager på, fortæller justitsministeriet, der vil indkalde partierne til forhandlinger.

Frank Kanlund, chef for juridisk service i Business Danmark, forventer, at ændringer ved domstolene i straffesager også vil komme danskere med civile sager – som arbejdsmarkedssager – til gavn.

- Udvalget skal fokusere på den største sagsklump, nemlig straffesagerne, som betyder allermest for vores retsfølelse. Men jeg forventer, det også vil nedbringe ventetiderne på civilsagsområdet, som også kunne trænge til at få strammet bardunerne.

Han foreslår blandt andet, at Rørdam-udvalget overvejer et frit domstolsvalg, hvor parterne i en retssag kan se bort fra de traditionelle værnetingregler – så en sag ikke partou skal for domstolen i den retskreds, hvor den sagsøgte bor, men at parterne frit kan vælge en retskreds med en kortere ventetid.

Samtidig vurderer han, at man kan reducere antallet af ankede sager ved lade dommeren og parterne i civilsager tidligt i processen tage stilling til, om sagen har principiel karakter eller ej – er sagen ikke principiel, kan parterne så aftale af den ikke kan ankes. I dag omstødes kun meget få ankede afgørelser, til gengæld ankes rigtig mange sageri forsøget på at få ret, påpeger han.

På straffeområdet har justitsminister Mattias Tesfaye netop foreslået, at sager kan komme hurtigere gennem lovmøllen, hvis man hæver grænsen for, hvor mange dommer der skal vurdere en straffesag.

Konkret foreslår han, at kun de tungeste sager med en strafferamme over seks års fængsel fremover skal afgøres foran tre dommere i et nævningeting– i dag gælder det for sager ned til fire års fængsel, mens sager med kortere strafferamme vurderes af én dommer.

- Jeg mener, det er relevant at se på, om man kan hæve grænsen for, hvornår der skal være et nævningeting. Hvis det kun gælder sager med en strafferamme på fem eller nogle vil sige seks års fængsel, så vil der være markant færre sager, som er omfattet af nævningeting og dermed ville det lægge markant mindre beslag på ressourcer ved domstolene, siger han til DR Morgen.

Ideen møder opbakning fra Preben Bang Henriksen, retsordfører i Venstre, som tidligere har foreslået noget lignende. Rosa Lund fra Enhedslisten vil også gerne nedbringe sagsbehandlingstiden, men mener, det kan svække retssikkerheden, hvis der er én i stedet for to eller tre dommere i den slags sager. Hun foreslår i stedte, at der tilføres flere ressourcer og at nogle af dommernes administrative opgaver lægges over på kontormedarbejdere.

Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg mener ikke, det er forsvarligt at køre alle nævningetingssager med færre dommere, selv om foreningen, ifølge DR, tidligere har forhold sig positivt til forslaget.