Da 12-talspigen gav slip på planen

Lea kender til livet i overhalingsbanen. Hun beskriver sit yngre jeg som en klassisk 12-talspige. Ambitiøs, målrettet og vant til at præstere. Hun læste på CBS, blev cand.merc. og tilbragte syv år hos et af Danmarks førende management-konsulenthuse Implement Consulting Group.

På mange måder gik det præcis, som hun havde håbet, og arbejdslivet kørte for fuld udblæsning. Men da hun var i midt-tyverne, mistede hun sin far til kræft, hendes mor fik en depression, og Lea selv fik børn.

”Jeg var sådan en 12-talspige og stræber, og jeg var vant til hele tiden at have et mål og en plan. Men der skete rigtig meget i mit private liv samtidig med, at jeg arbejdede i et miljø med højt tempo. Da jeg mistede min far, begyndte jeg også at tænke mere grundlæggende over, hvad livet egentlig er for en størrelse, og hvorfor alting behøver at gå så stærkt,” fortæller hun.

I flere år havde Lea samtidig døjet med tilbagevendende smerter i sine bihuler, som lægerne ikke kunne finde en klar forklaring på. Og under sin anden barsel begyndte tanken om et andet arbejdsliv for alvor at tage form.

”Jeg oplevede et følelsesmæssigt pres i mit liv. På et tidspunkt kiggede jeg på min mand og tænkte: Skal livet virkelig være sådan her? På papiret havde vi jo alt det, man kunne ønske sig. Men jeg havde også kroniske bihulesmerter og kronisk travlt. Så jeg begyndte at spørge mig selv, om livet kunne være anderledes, og om hvad jeg faktisk havde lyst til, hvis jeg for en stund glemte alt det, jeg syntes, at jeg ’burde’ gøre,” siger hun.

For Lea førte spørgsmålet til et markant karriereskifte. Men hun understreger, at hendes pointe ikke er, at alle skal sige deres job op. Snarere at vi i løbet af et langt arbejdsliv bør turde stoppe op og spørge os selv, om de ambitioner, vi havde en gang, stadig er de rigtige i dag. Og vi skal spørge os selv om, hvad der ville ske, hvis vi mon sænkede farten en lille smule, og om det mål, vi løber imod, overhovedet er et, der vil gøre os glade i længden.

Lea havde i mange år interesseret sig for psykologi, neurovidenskab, adfærd og trivsel. Hun sagde op og gik solo med Mind Care Collective, hvor hun i dag hjælper andre med at skabe et bæredygtigt arbejdsliv. Siden fulgte podcast, foredrag, workshops, en årlig konference og bogen ”Mentalt Overskud – 7 ting at huske før du glemmer dig selv.”

I dag fylder publikum stolerækkerne, når hun går på scenen, og Leas podcast ”Vores Mentale Sundhed” har rundet 1,5 millioner afspilninger, men vigtigst af alt er, at Lea brænder for det, hun laver!

Lær af Lea på nyt gratis webinar

Selv om Lea forlod konsulentbranchen, ser hun i dag de syv år dér som en af sine store styrker.

Sammen med hendes cand.merc. og senere videreuddannelse inden for blandt andet mental sundhed, mindfulness, positiv psykologi og performance betyder det, at hun kan kombinere flere faglige verdener.

”Det er i virkeligheden blevet en del af mit mandat. Der findes mange dygtige psykologer og coaches, men jeg kommer med noget andet, fordi jeg selv har været en del af det kommercielle arbejdsliv. Jeg kender virksomhedernes verden, deres forventninger, deres krav og deres logik. Derfor kan jeg bygge bro mellem det kommercielle og det menneskelige og tale om trivsel på en måde, der også giver mening i et virksomhedsperspektiv,” siger hun.

Det er også en pointe for andre, der overvejer at skifte spor. Et karriereskifte betyder ikke nødvendigvis, at man kasserer sine tidligere erfaringer. De kan tværtimod blive det, der adskiller én fra andre på et nyt område.

Lea har da heller ikke lagt ambitionerne på hylden. Hun har snarere ændret sit syn på, hvad det vil sige at være ambitiøs.

”Jeg synes, vi har fået skabt en mærkelig enten-eller-diskussion. Enten er du ambitiøs og arbejder rigtig meget, eller også passer du på dig selv. Men hvorfor skulle de to ting være modsætninger? Det er jo netop den nød, vi skal knække: Hvordan kan vi fortsat være ambitiøse, dygtige og præstere på et højt niveau og samtidig passe på os selv og have plads til alt det, livet også er, udover arbejde?”

Det spørgsmål er blevet omdrejningspunktet for hendes professionelle arbejde: Hvordan kan mennesker præstere uden at slide sig selv ned?

Hun er i dag 36 år, forfatter, selvstændig og mor til tre små børn og befinder sig dermed stadig midt i de år, hvor familie, karriere og ambitioner kan få kalenderen til at løbe over.

”Jeg kan stadig opleve perioder med stress og alt for mange deadlines, for jeg er jo stadig ambitiøs og vil mit arbejde. Forskellen er, at jeg i dag kender tegnene hos mig selv på, hvornår jeg presser mig selv for meget. Når de gamle symptomer begynder at vise sig, ved jeg, at det er et signal om, at jeg skal sænke tempoet. Det handler ikke om aldrig at have travlt, men om at opdage det, før man har kørt sig selv for langt ud,” siger hun.

Den måske største forandring handler om fremtiden.

For en tidligere 12-talspige og managementkonsulent var det naturligt at tænke i planer, strategier og næste skridt. Derfor var det også uvant at bygge et arbejdsliv uden at vide præcis, hvor det skulle ende.

”Jeg har faktisk bygget hele Mind Care Collective uden en langsigtet plan, og i begyndelsen var det virkelig svært og bekymrende. Jeg kommer jo fra en verden, hvor man tænker: Hvad er planen, og hvad er businesscasen?" siger hun uddyber:

"Men jeg fandt ud af, at når jeg begyndte at tænke for meget over, hvad det hele skulle blive til, eller hvordan det ville se ud på mit CV, så blev jeg unødvendigt bekymret og stresset. Derfor har jeg øvet mig i at læne mig mere ind i det, der opstår, og gå derhen, hvor energien er. Og økonomien, selvfølgelig.”

Derfor ved Lea heller ikke, hvor hun er om fem år. Måske fortsætter hun som selvstændig. Måske ender hun igen som lønmodtager.

”Det kan sagtens være, at der en dag kommer et job, som jeg virkelig brænder for, med nogle fantastiske mennesker og den rigtige fleksibilitet, og så tager jeg måske det. Jeg har lært, at det fungerer bedst for mig ikke at lukke nogen døre. Jeg vil se, hvad der sker, og tage det derfra.”

For Lea er ambitionerne altså ikke blevet mindre. Men hvor de tidligere i høj grad handlede om at nå det næste mål og at løbe efter det, der objektivt var succesfuldt, handler de i dag om at bruge tiden på noget, hun brænder for og føler gør en forskel.

Og måske er det et spørgsmål, flere midt i arbejdslivet med fordel kan stille sig selv, påpeger hun: Er jeg stadig på vej mod noget, jeg selv ønsker – eller følger jeg bare den plan, jeg – eller nogle andre - engang lagde?

Brug for en at sparre med?