Mental sundhed og det bæredygtige arbejdsliv
Sådan forener du trivsel og præstationer
Dette webinar er til dig, der har travlt. Til dig, der lever et liv i højeste gear for ikke at komme bagud med alt det, du gerne vil nå og opnå, men som i farten måske går på kompromis med din egen trivsel. Til dig, der gerne vil passe på dig selv og din mentale sundhed, samtidig med at du gør dit bedste som medarbejder, partner, forælder, ven osv.
Med afsæt i værktøjer fra sin bog Mentalt overskud og egne erfaringer fra arbejdet i high-performance-miljøer giver Lea Hellmann Midtgaard indsigt i, hvordan du kan skabe mere overskud i et travlt liv – og lykkes med et (arbejds)liv, hvor præstationer og trivsel kan gå hånd i hånd.
På webinaret får du blandt andet indsigt i:
Hvorfor det moderne menneskes hjerne og nervesystem er særligt udfordret af tempoet, teknologien og strukturerne i vores samtid.
Hvordan du kan opbygge mere mentalt overskud i en travl hverdag – og samtidig mindske risikoen for stress og burnout.
Hvorfor din trivsel afhænger af, bl.a. hvordan du håndterer dit tankemylder og hvordan du definerer succes i dit liv.
Konkrete redskaber og lifehacks, der styrker både performance og mental sundhed og bidrager til et mere bæredygtigt arbejdsliv.
Webinaret kombinerer solid teori med praksisnære eksempler og aktuel viden inden for mental sundhed, psykologi og performance. Du får konkrete redskaber til at skabe større mentalt overskud, navigere klogt i et ambitiøst arbejdsliv og opnå langvarig succes – uden at brænde ud.
Om underviseren
Lea Hellmann Midtgaard er cand.merc. fra CBS, managementkonsulent og mor. Hun har videreuddannet sig inden for mental sundhed og performance, har stiftet Mind Care Collective og lever i dag af at holde foredrag om mental sundhedsfremme og det bæredygtige arbejdsliv. Hun driver desuden sin populære podcast Vores Mentale Sundhed, hvor hun har interviewet mere end 100 eksperter og fagpersoner.