Boligparadoks afgrænser, hvor vi søger job
Arbejdsgivernes jagt på dygtige medarbejdere har fået konkurrence fra uventet kant. Høje, såvel som lave, boligpriser afgrænser ofte, hvor vi har råd til at arbejde
Virksomheder i vækstområder konkurrerer ikke kun om kandidaterne med andre arbejdsgivere. De er også under pres fra et boligmarked, som er stukket af og polariseret, skriver landsformand i Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen, i dette debatindlæg og på Altinget.dk.
En ny undersøgelse, vi har fået gennemført i Business Danmark blandt danske lønmodtagere, tegner et dystert billede, der bør få alarmklokkerne til at ringe hos politikere og i erhvervslivet.
Halvdelen af de adspurgte lønmodtagere ville afvise et job, hvis boligudgifterne i området er uoverkommelige, og pendlerradiussen er for stor.
For virksomheder betyder det, at kandidatfeltet er reduceret, allerede før stillingen overhovedet er slået op.
Her er paradokset
For seks ud af ti i undersøgelsen er det vigtigt, at deres bolig ligger tæt på arbejdspladsen.
Men i storbyerne, hvor jobbene er i overflod, har mange almindelige lønmodtagere ikke længere råd til at bo.
Og i visse udkantsområder, hvor jobbene er få, og boligerne til at betale, er man ofte nødt til at pendle flere timer dagligt. Nogle bliver ligefrem økonomisk stavnsbundne til boligen, som de ikke kan sælge og komme videre fra og søge nye og måske bedre jobs.
Det er en gordisk knude, der strammer sig tættere for hver måneds prisstigning på boliger i storbyerne. Og modsat den mytologiske knude kan denne ikke løses med et enkelt greb. Den kræver, at politikerne ser bolig-, transport- og arbejdsmarkedspolitik som et sammenhængende problem.
Kan knuden løses?
Her er det ubehagelige spørgsmål: Er det overhovedet muligt at løse denne gordiske knude? Eller befinder vi os i en ny virkelighed, hvor geografisk ulighed simpelthen er prisen for økonomisk vækst?
Man kan pege på infrastruktur. Tænk, hvis man nemt kunne komme fra Odense til København på en time til en overkommelig pris – så ville kandidatfeltet udvides.
Man kan tale om mere boligbyggeri, men det tager år, og priserne stiger hurtigere, end nye boliger skyder op.
Man kan fremhæve hybrid- og fjernarbejde. Men sygeplejersken, håndværkeren og detailansatte kan ikke zoome sig til arbejde, ligesom flere og flere virksomheder nu kalder de ansatte tilbage til kontoret igen.
Sandheden er ubehagelig: Vi har ikke én løsning. Vi har en strukturel udfordring, der kun bliver værre, og som kræver politiske prioriteringer.
