Ansat mistænkt og truet med erstatningskrav på 25 mio. kr.

”Ubetænksomhed og mere digital overvågning betyder, at fratrådte medarbejdere oftere kommer under lup - mistænkt for at ville misbruge fortrolige forretningsoplysninger hos konkurrenten. Det kan føre til langvarige retssager, erstatningskrav og i værste fald politianmeldelse og fængsel i op til halvandet år.”

Sådan siger chefadvokat i fagforeningen Business Danmark, Frank Kanlund, og der samtidig advarer om, at en sådan mistanke kan få alvorlige konsekvenser – både personligt og økonomisk – for den anklagede medarbejder.

”Senest har vi hjulpet et medlem, som sendt fortrolige forretningsdata til egen mail, som han skulle bruge i sit arbejde. Det skete kort før, han skulle skifte til konkurrenten. Det fik hans arbejdsgiver til at sende et vanvittigt og udokumenteret erstatningskrav på 25 mio. kr. og 36 måneders udelukkelse fra branchen, selv om medarbejderen bedyrede, at han ikke havde ondt i sinde," fortæller Frank Kanlund og uddyber:

"Det er det største krav mod et medlem nogensinde, men det lykkedes i sidste ende at få fjernet erstatningskravet, til gengæld måtte vores medlem give afkald på lidt feriepenge og vente nogle få måneder, før han måtte starte i sit nye job. Det siger sig selv, det er en enorm ubehagelig anklage at have hængende over hovedet,” siger han og råder på det kraftigste ansatte til at være påpasselig med, hvordan de behandler fortrolige data, da det i den forkerte situation kan se uheldigt ud og være vanskeligt at forsvare.

Helt så galt går det heldigvis sjældent, men det er meget almindeligt, at virksomheder truer med erstatningskrav på flere hundredetusinde eller en million kr. pr. overtrædelse.

8 ud af 10 bliver overvåget

Og det er slet ikke for sjov, at virksomheder nidkært vogte over fortrolige oplysninger - der kan være alt fra forretningsstrategier og kundelister til softwarekoder - som giver virksomheden en konkurrencefordel og derfor kræver omhyggelig håndtering for at undgå lækage eller misbrug.

Virksomhedens antenner er særligt ude, når medarbejdere skifter job til konkurrerende virksomheder, påpeger Frank Kanlund, der har et enkelt råd for at undgå at komme under lup.

”Ingen kan delete din viden og mentale harddisk fra flere år i en virksomhed. Men du skal afholde dig fra at bruge forretningshemmeligheder, om du har dem i hovedet, på tryk eller mail – og det gælder uanset om du skifter til en konkurrent eller en helt anden branche,” advarer han.

Eksempler på forretningskritiske data:

• Opskrifter eller formuleringer - unikke blandinger eller produktionsmetoder, som fx Coca Colas sodavandsopskrift.
• Produktionsprocesser - specifikke teknikker eller metoder anvendt i fremstillingen, der ikke er alment kendte.
• Softwarekoder - kildekode eller algoritmer udviklet internt, som er afgørende for virksomhedens produkter eller tjenester.
• Kundelister - information om kunder eller klienter, der ikke er offentligt tilgængelig, inklusive præferencer, købshistorik og prislister.
• Forretningsstrategier - fremtidige planer, marketingstrategier eller udviklingsprojekter, der ikke er offentliggjort.

Frank Kanlund vil ikke afvise, at nogle få har onde hensigter, når de tager forretningsoplysninger med sig. Men hans klare opfattelse er, at langt de fleste sager opstår på grund af ubetænksomhed og som konsekvens af udbredelsen af hjemmearbejde.

”I de sager vi ser, er medlemmerne både overraskede og chokerede over mistanken overhovedet rettes mod dem. De har for eksempel været vant til at have vigtige forretningsoplysninger liggende i hjemmet eller en bærbar PC, fordi de arbejder hjemmefra. Men hvis timingen ramler sammen med et jobskifte, kan alt, hvad der tidligere var normal praksis – hvad enten den var god eller ej – pludselig se mystisk ud og blive fejlfortolket som forsøg på at stjæle fortrolige oplysninger,” siger han.

Han understreger, at selv uskyldige handlinger - som at slette personlige filer eller sende dem til privat brug før fratrædelse - kan få en i søgelyset.

”Jeg anbefaler helt klar at adskille private og arbejdsmails, så der ikke opstår tvivl og forviklinger. Du skal heller ikke uden chefens samtykke begynde at rydde op og slette vigtige arbejdsmails, fordi det helt unødvendigt kan vække mistanke eller opfattes som et benspænd og forsøg på at slette sine spor,” sig han med henvisning til at de fleste oplysninger i dag logges digitalt.

1. Vær altid meget forsigtig med at slette/sende noget til sig selv – især i forbindelse med jobskifte til en konkurrent og når det drejer sig om forretningshemmeligheder.

2. Opdel private og jobmails. Virksomheden ved ikke, hvad der er slettet/sendt.

3. Selv om du ikke har til hensigt at skade virksomheden, ser det altid forkert ud. Der vil være en formodning om, at du har gjort noget forkert.

4. Det er svære sager at få medhold i, og de tager lang tid.

5. Det er hårde sager at være centrum i, da man potentielt får erstatningskrav på halsen, og i nogle tilfælde politianmeldelse – sidstnævnte kan vi ikke hjælpe med.

6. Ring altid og få juridisk rådgivning, før du sletter/sender – det er altid en konkret vurdering.

Kontakt vores jurister