Sådan undgår du dyre fejl ved en sygemelding

Er uheldet ude, og du rammes af sygdom, så sørg for, at du følger din arbejdsplads regler ved en sygemelding.

Gør du ikke det, kan det i yderste konsekvens koste dig retten til løn under sygdom, retten til dagpenge og i yderste konsekvens en bortvisning fra din arbejdsplads.

"Det sker, at folk ikke er opmærksomme på reglerne omkring en sygemelding, og det er rigtig ærgerligt, for det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte," fortæller Casper Reissmann, advokatfuldmægtig i Business Danmark.

"Når man rammes af en sygdom, har man i forvejen rigeligt at kæmpe med, og mange gange kunne et hurtigt opkald til sin fagforening måske spare en masse ekstra bekymringer om ens løn og vilkår."

Casper Reissmann giver her sine bud på, hvad du særligt skal være opmærksom på ved en sygemelding.

Læs også: Vi lægger os syge på grund af chefen

Det er de interne regler på din arbejdsplads, som bestemmer, hvordan du melder dig syg.

I de fleste ansættelseskontrakter eller personalehåndbøger er der angivet, hvordan du melder dig syg på dit arbejde. Er det f.eks. gennem mail, SMS eller på telefon?

Står der, at du skal ringe ind, er det for eksempel ikke nok, at du sender en sms eller en mail. Og sørg for at gøre det så tidligt som muligt.

Din arbejdsgiver kan altid bede om en lægeerklæring både ved kort- og langvarig sygdom. Den skal normalt indeholde oplysninger som dato, dit og lægens navn, kontaktinformation, en beskrivelse af din tilstand, evt. en behandlingsplan og sygdommens forventede varighed.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at vide, hvad du fejler. Det skal derfor heller ikke stå i lægeerklæringen.

I forbindelse med en sygemelding må din arbejdsgiver derfor heller ikke spørge ind til diagnoser eller helbredsoplysninger. Derimod er der ikke noget til hinder for, at du oplyser arbejdsgiveren herom, eller at arbejdsgiveren spørger ind til, hvilke funktionsnedsættelser sygdommen giver dig.

Er du for eksempel ramt af stress, må arbejdsgiveren gerne spørge, hvordan din tilstand kommer til udtryk i hverdagen, for eksempel som hukommelsesproblemer, søvnbesvær, ængstelighed eller hjertebanken.

Vær dog opmærksom på, at din arbejdsgiver skal betale udgifterne til en lægeerklæring. Det sker oftest ved, at du lægger ud og får udgifterne refunderet af arbejdsgiveren.

Hvis arbejdsgiver beder om en lægeerklæring, og du nægter, kan arbejdsgiver i værste fald betragte fraværet som ulovligt, og du kan blive bortvist uden løn.

Arbejdsgiveren kan også kræve en varighedserklæring, hvis dit sygefravær har varet mere end to uger, og du er funktionær.

Den indeholder oplysninger om, hvornår du forventes at kunne vende tilbage til arbejdet. Det øger sandsynligheden for at beholde jobbet, fordi din arbejdsgiver kan se lys for enden af tunnelen.

Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt godt forlange, at du kommer til en sygefraværssamtale. Du har dog ikke pligt til det, hvis sygesamtalen vil forværre dit helbred. Det er i sidste ende din læge, som vurderer, om en sådan samtale vil forværre din situation. Kontakt derfor din læge, før du oplyser din arbejdsgiver om, du kan deltage i samtalen eller ej.

Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæring, hvis du ikke kan deltage i sygesamtalen – din arbejdsgiver skal dog betale udgiften.

Målet med sygefraværssamtalen er at fremme åbenhed, forståelse og samarbejde mellem dig og din arbejdsgiver for at sikre, at du får den nødvendige støtte og mulighed for at vende tilbage til arbejdet på en sund og effektiv måde. Samtidig hjælper det arbejdsgiveren med at planlægge driften og administrere fraværet effektivt.

I en sygefraværssamtale bliver følgende emner typisk vendt:

1. Årsagen til fraværet: Medarbejderen kan beskrive årsagen til fraværet og give relevante oplysninger om sit helbred.
2. Lægeerklæring: Arbejdsgiveren kan bede om en lægeerklæring, der dokumenterer fraværets årsag og varighed.
3. Arbejdsrelaterede spørgsmål: Samtalen kan omfatte en drøftelse af eventuelle arbejdsrelaterede årsager til fraværet, såsom arbejdsbelastning, arbejdsmiljø eller arbejdsopgaver.
4. Støtte og tilpasninger: Du og din arbejdsgiver kan diskutere eventuel støtte eller tilpasninger, der kan hjælpe dig med at vende tilbage til arbejdet.
5. Planlægning af tilbagevenden: I kan drøfte tidspunktet for din forventede tilbagevenden til arbejdet og eventuelle overgangsordninger.
6. Arbejdsrelaterede politikker: Sygefraværssamtalen kan også omfatte en gennemgang af virksomhedens sygefraværspolitik og procedurer.

Alt er heldigvis ikke sort-hvidt, og mange gange gør arbejdsgiver og arbejdstager brug af en mulighedserklæring.

Det er en dialog mellem dig og din arbejdsgiver med henblik på, at du gradvist vender tilbage til arbejdet på en sikker og forsvarlig måde.

Måske aftaler I, at du skal skånes for visse opgaver i en periode, og/eller at du i en periode har en lavere arbejdstid, som eventuelt gradvist optrappes.

Disse forslag skal du tage med til lægen, som kan godkende eller tilrette dem.

Mulighedserklæringen er som nævnt et dialogværktøj, og du skal være opmærksom på, at arbejdsgiveren godt kan sige, at de ikke ønsker at give dig skånevilkår, og at du skal være sygemeldt, indtil du kan arbejde på normale vilkår igen. Mulighedserklæring kan både bruges ved langtidssygemeldinger og ved gentagne sygemeldinger.

Når arbejdsgiveren inviterer til samtale om en mulighedserklæring, skal det ske i god tid, og du har pligt til at deltage, medmindre det vil forværre dit helbred. Hvis du mener dette, skal du kontakte din læge.

Du kan bede om at få en tillidsrepræsentant, fagforening eller en tredje bisidder med til samtalen.

Det er en udbredt misforståelse, at du ikke kan blive opsagt under en sygemelding. Det kan du godt under visse betingelser.

Det sker ud fra en konkret vurdering af:

• Begrundelsen for opsigelsen
• Hvor lang tid du har været syg, og om du har haft gentagne sygefraværsperioder
• Hvor langt perspektivet er for din tilbagevenden på almindelige vilkår
• Arbejdsgiverens størrelse i forhold til den belastning, dit sygefravær udgør for virksomheden.

Hvis du bliver opsagt på grund af sygdom, bør du kontakte din fagforening for råd og vejledning. Hvis du har ret til løn under sygdom og bliver opsagt, skal du være opmærksom på, at du har krav på løn i hele dit opsigelsesvarsel. Hvis du grundet sygemeldingen mister provision, har du krav på at blive kompenseret for denne. Det sker oftest ved, at man tager et gennemsnit af din provision de seneste 12 måneder før din sygemelding.

Du har måske hørt om reglen før – men her er kort, hvad den betyder.

Din arbejdsgiver må opsige dig med forkortet varsel på 1 måned, hvis du har været syg i 120 dage inden for en periode på de sidste 12 måneder. Det vil sige, at du mister din normale lange opsigelsesvarsel.

Det forudsætter dog:

1. At reglen står i din ansættelseskontrakt eller i et tillæg
2. At du bliver opsagt i umiddelbar tilknytning til de 120 sygedage
3. Og at du er sygemeldt på opsigelsestidspunktet.

Hvis du er omfattet af 120-dages reglen og er langtidssygemeldt, anbefaler vi, at du kontakter din fagforening.