Rikke satte sig selv sidst - og gik ned med stress

Stress og mismod ligger som en regnvåd efterårsdyne over marketing.

Det har Rikke Østergaard både oplevet som leder og mærket på egen krop. Læs hendes personlig fortælling og gode råd til dig - og marketingbranchen.

Den første uge af februar blev jeg sygemeldt fra mit arbejde som director i et stort reklamebureau. Jeg har i min tid som leder sendt flere medarbejdere hjem med stress, end jeg har lyst til at stå ved, men jeg havde aldrig troet, at det skulle ramme mig. Det er det nok de færreste som gør.

Af samme grund tog det mig alt for lang tid at se, at der var noget galt, og min stress havde udviklet sig langt ud over, hvad et par uger i ro på sofaen kunne løse. Jeg ville gerne have været et sygdomsforløb foruden, men i dag har jeg det rigtig godt og sætter pris på, at jeg har haft en karrierepause til virkelig at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig. Så husk, når du læser videre, at slutningen på historien er lykkelig.

Jeg troede, at stress påvirkede mennesker psykologisk. At hjernen holdt op med at følge med, at man blev forvirret, overvældet og glemte ting.

Men da stressen ramte den mig, var den fysisk. Den byggede sig op over minimum et år med gentagne migræneanfald, kæbespændinger og synsforstyrrelser.

Da de stod på, kunne jeg finde en grund til dem alle - men det var aldrig stress:

• “Mange folk lider jo af migræne, det er uforklarligt og sjældent farligt.”
• “Kæbespændingerne er jo bare fordi, jeg skærer tænder om natten, det er der mange, der gør - jeg må have en bideskinne.”
• “Jeg er virkelig træt, og jeg har ondt i alle led. Jeg er nok bare ved at blive gammel.”
• “Og synsforstyrrelserne er jo nok på grund af min ekstreme skærmtid”, tænkte jeg.

Læs også: Trivslen er trykket i marketing

I den sidste uge af januar sagde min krop endelig stop.

Efter at have været sengeliggende i to dage med et voldsomt migræneanfald, kunne jeg ikke finde tilbage til mig selv. Jeg havde hjertebanken, kvalme, ringen for ørene og en konstant summen i kroppen.

Det lykkedes mig at holde et foredrag for 150 mennesker dagen før, jeg trak stikket, og adrenalinen i min krop fik alle symptomerne til at forsvinde kortvarigt.

I dag kan jeg se, at det var sådan, jeg havde levet mit liv i mindst et år. På adrenalin, performanceangst og store ambitioner. Men nu var udsvingene i mit velvære så store, at det ikke længere handlede om at restituere weekenden over eller drikke en ekstra kop kaffe. Jeg var alvorligt syg, og jeg blev nødt til at trække stikket fuldstændigt.

Min stress var ikke udløst af travlhed, konflikt eller svære opgaver. Den var reaktion på, at jeg i alt for lang tid havde arbejdet på en måde, som drænede mig fuldstændig i stedet for at give mig energi.

Jeg var nået til et punkt, hvor ting som morgenmad, toiletbesøg og kaffepauser føles som forstyrrelser, og hvor jeg blev rost for at være en teamplayer og en fighter, når jeg tilsidesatte mine egne behov for arbejdets skyld.

Læs også: Er pausen også væk på din arbejdsplads?

Det blev til seks måneders pause, adskillige former for terapi og rigtig meget tid til bare at være og få styr på mit nervesystem.

Selvom min hjerne egentlig havde en ret rationel tilgang til situationen, var min krop i konstant beredskab. Jeg kunne ikke se serier med nogen form for action, og min krop gik i panik, når det stormede, ved høje lyde eller hvis jeg tabte noget på gulvet. Med hjælp fra forskellige professionelle fik jeg koblet min hjerne og min krop sammen igen. Jeg genfandt mine egne grænser, jeg lærte at mærke velvære igen, og i dag har jeg det bedre, end jeg har haft det i rigtig lang tid.

Den endelige beslutning om, at mit arbejdsliv skulle være noget andet, kom i sommerferien. Det har aldrig handlet om at skrue ned for ambitionerne, men om at fjerne de ting i livet, som dræner mig og gøre plads til dem, som gør mig godt.

Min beslutning blev gjort nemmere af at læse de mange historier i branchemagasiner og på LinkedIn om succesfulde og dygtige mennesker, som forlader et godt job for at arbejde mindre og mere meningsfuldt.

Der er tydeligvis en bevægelse i gang. Det er også derfor, at jeg nu fortæller min historie.

I dag arbejder jeg igen, og er ved at opbygge to virksomheder.

Den ene som selvstændig kommunikations- og marketingkonsulent, og den anden i ”Karrierekvinder”, som jeg har sammen med min forretningspartner, Naja Lind. Vi har de sidste fem år lavet podcast, indhold, foredrag og skrevet en bog om ligestilling i Danmark.

Det giver mig så meget mening, og jeg får lov til at udleve min kreativitet og udkomme med indhold, jeg selv har produceret - helt som jeg vil have det. Kort fortalt - selvom lønnen ikke er den samme, og frokostordningen er langt fra lige så god, så arbejder jeg nu med de ting, jeg egentlig drømte om skulle fylde mit liv, da jeg valgte en karriere i marketing og kommunikation - og vigtigst af alt, så har jeg kontrollen.

Jeg er ikke så naiv at tro, der ikke vil komme tidspunkter i mit nye arbejdsliv, hvor det er knapt så sjovt og magisk som nu. Hvor der enten er meget travlt - eller ikke er noget at lave. Det har jeg affundet mig med, og jeg har forsøgt at forberede mig så godt, jeg nu kan.

Oplev webinar med Rikke om diversitet - bag login

Jeg har blandt andet lavet en række leveregler, der skal hjælpe mig med at undgå at falde i de samme fælder igen, og holde mit fokus på at have det arbejdsliv, jeg ved, der fungerer for mig.

• Start morgenen med ro - for mit vedkommende er det morgenmad og en bog
• Lav det mest koncentrationstunge arbejde om morgenen, og hold fri, når du ikke længere er produktiv
• Vælg hvilke dage, der er mødedage, og hvilke der er til fordybelse. Hold fast i det - også når det er upraktisk.
• Mandag er den nye søndag. Her tjekkes mail og forberedes til ugen. Der er aldrig deadlines og møder om mandagen.
• Hold fri om aftenen og i weekenden.
• Prioriter altid de mennesker og aktiviteter, du holder af, højest.
• Sig nej til ting, som ikke gør dig noget godt, så længe det ikke sårer andre.
• Elsk hverdagen og al dens magi. Tag dig tid til at se solnedgangen, spis aftensmad med din familie, spil et spil. De ting du elsker i ferien, skal du også gøre plads til i hverdagen.
• Tænk bæredygtigt for dig selv og samfundet.

Til sidst en bøn til alle dem, som stadig sidder på magten derude på arbejdspladserne, og som bekymrer sig over de nye krav, mange medarbejdere stiller. Der tales om lazy girl jobs og quiet quitting, og selv landets statsminister giver voksenskældud til de danskere, som udfordrer - med at hendes egne kollegaer falder som fluer eller forlader dansk politik for altid.

Jeg forstår godt panikken. Og jeg forstår også godt, at det naturlige værktøj for mange ledere er at skrue op for disciplinen. Mange af dem har selv nedprioriteret vennerne, kvalitetstiden med børnene og friheden, så hvorfor skal andre have det nemmere nu?

Husk, at mennesker ikke er ressourcer. Vi har ressourcer, og ressourcer kan løbe tør.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de virksomheder som kommer til at klare sig igennem de næste år, er dem, der finder en måde at rumme det hele menneske. Som ser nuet til at skabe en mærkbar og vigtig forandring - og et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor mennesket kommer først.

Lykkedes de med det, skal de nok kunne tiltrække de bedste talenter, som kan forblive sunde, raske og glade. Og når de er det, så er de også loyale og performer.

Rikke Kristine Østergaard har arbejdet de sidste 12 år med reklame og kommunikation, og har stor erfaring indenfor ledelse.

I 2021 blev Rikke udnævnt til en af de 100 største talenter i Danmark af Berlingske.

I dag arbejder hun ud over Karrierekvinder som selvstændig kommunikationsrådgiver med speciale inden for fællesskab og adfærd i Signal & Shape.