• Karriere
  • Uddannelse

Flere business-uddannelser er på top 10 liste

28. juli fik titusinder af unge svar på, hvilken videregående uddannelse de er optaget på. Flere businesslinjer vækster og er blandt de mest populære
  • 28.07.2023
  • Michael Krag-Svendsen

Del artikel

28. juli fik titusinder af unge svar på, hvilken videregående uddannelse de er optaget på. Flere businesslinjer vækster og er blandt de mest populære

Finansøkonom, erhvervsøkonomi og markedsføringsøkonom.

Tre kommercielle uddannelser - rettet mod job i private virksomheder - er igen i år blandt de ti mest populære videregående uddannelseslinjer, når 61.382 nye studerende om få uger tjekker ind på landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Samlet er antallet af optagne steget 2 pct. I toppen med en stigning på 6 pct. ligger landets erhvervsakademier og professionshøjskoler, der huser populære uddannelser som finans- og markedsføringsøkonom. Og det glæder landsformanden for fagforeningen Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen.

- Det vidner om stor interesse for arbejdet med markedsføring, forretningsudvikling og salg blandt unge. Men også at det tiltaler unge at kombinere uddannelse med praktiske erfaring via et praktikophold i en virksomhed, som er erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes store styrke, fortæller han.

Optaget på de tre største merkantile businesslinjer på erhvervsakademier og professionshøjskoler holder i år stand, selvom politikerne markant har reduceret antallet af studiepladser for engelsksprogede.

Fire linjer har vokseværk

Derimod går det fremad for en række andre fag.

For eksempel er 17 pct. flere optaget som handelsøkonom og datamatiker, mens linjerne multimediedesigner og serviceøkonom har budt henholdsvis 12 og 9 pct. flere velkommen.


Jens Neustrup, Business Danmark
Uddannelse

- Netop tech- og salgskompetencer er i høj kurs i virksomheder. Blandt handelsøkonomer og på tech-linjerne datamatiker og multimediedesigner har man endda optaget flere end for fem år siden. Samme positive tendens ser vi i optaget på it-, ingeniør- og de øvrige STEM-uddannelser på universiteterne.

Serviceøkonomstudiet er med 624 nye studerende i fremgang efter nogle svære coronaår, der halverede optaget fra 1.193 i 2019 til 571 i 2022.

Selv om 1.348 flere har fået en studieplads i 2023 end i 2022, kan det ikke måle sig med studieårene 2020/2021 og 2021/2022. Dengang lå optaget 6.000-8.000 højere, fordi der blev åbnet op for flere uddannelsespladser eftersom færre kunne studere i udlandet eller tage et ophold på en højskole under coronaen.

De 10 største uddannelser i 2023Antal optaget
Pædagog3.968
Sygeplejerske3.351
Civilingeniør3.297
Diplomingeniør2.928
Erhvervsøkonomi HA2.500
Folkeskolelærer2.253
Socialrådgiver2.075
Finansøkonom1.921
Markedsføringsøkonom1.801
Medicin1.784

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Få nyheder og trends inden for salg og marketing direkte i din mailbox.