Drømmejob endte som mareridt – overså de små tegn

Da stillingen dukkede op, virkede den som et perfekt match. Virksomheden var ejerledet og opererede i en branche, han kendte indgående, og så havde den et stærkt brand i markedet, ligesom ham selv.

Der var derfor ingen alarmklokker, da Peter (der optræder anonymt under et andet navn her i artiklen) sagde ja til det nye job.

"Samtalen gik hurtigt og stemningen var god. Ejeren fremstod handlekraftig og ambitiøs. Vi talte om kvalitet og konkurrencekraft, så det var nemt at sige ja," fortæller han og uddyber:

"Jeg lagde også mærke til, at salgschefen havde været ansat i mange år. Et godt tegn, tænkte jeg, og selv om salgsmålene var høje i forhold til lønnen, så fandt vi et kompromis."

Men allerede i den første tid opstod små sprækker i facaden, fortæller han i håb om at andre ikke falder i samme fælde.

"Jeg fik hurtigt vidtgående beføjelser, som andre i organisationen åbenbart ikke havde. Men det vidste jeg ikke, og det skabte interne spændinger og konflikter, hvor jeg blev ufrivilligt centrum for."

"Samtidig blev arbejdsgangene mere og mere ufleksible. Systemerne var tunge, processerne langsomme, og mange af de aftaler, der var indgået før ansættelsen, blev lige så stille trukket i land igen eller ændret."

Peter fortæller, at tilbud, der tidligere kunne udarbejdes nemt og hurtigt, nu skulle opsplittet i flere dele og krævede gentagne godkendelser af ejeren. Selv mindre kontraktjusteringer blev bureaukratiske og tidskrævende. Det gik ud over kunderne og i sidste ende også resultaterne, husker han.

"Kunder begyndte at kommentere på den manglende fleksibilitet, lange svartider og priser, der ikke var konkurrencedygtige. Nogle produkter viste sig desuden at have kvalitetsproblemer, det førte til returneringer og frustration," siger Peter, der følte, at han vil sætte sit ry og sin integritet på spil, hvis han skulle nå målene.

Det nægtede han.

Tal med os, hvis det går galt

Efterhånden ændrede relationen til ledelsen sig.

Fejl blev fremhævet, delt og brugt imod ham. Tonen blev mere spydig og kritikken mere personlig.

"Ejerlederen talte nedsættende om kolleger, og stemningen og tonen skiftede hurtigt afhængigt af hans humør. Når han talte sådan om andre, hvad sagde han så om mig, når jeg ikke var til stede? Udover nogle få faste medarbejdere var medarbejderudskiftningen enorm på kort tid, hvilket sjældent er et sundhedstegn," fortæller Peter.

Han havde en følelse af, at hans kommunikation med kunderne blev overvåget, og at ejerlederen reageret voldsomt på situationer, som i begyndelsen var blevet håndteret professionelt og uden drama.

"Presset steg, og kravene blev skærpet, uden at rammerne fulgte med. En dag modtog jeg en mail skrevet med STORT, hvor chefen refererede til en dialog, jeg havde haft med en kunde. Om kunden havde klaget til ham, eller han læste med i mine mails, kan jeg ikke bevise."

"Jeg holdt fast i troen på mine egne evner. For det var produktet og priserne, den var gal med. Men den dårlige stemning drænede energien og arbejdsglæden," fortæller Peter.

Mindre end et år efter Peter startede, blev han opsagt.

Ejerlederen forventet, at han ufortrødent arbejdede videre, som om intet var hændt. Det blev for meget. Kombinationen af nedbrydende kritik og usikkerhed gjorde, at han til sidst sygemelde sig for at bevare sig selv og sit helbred.

Her blev fagforeningen afgørende, fortæller Peter.

"Efter sygemeldingen blev chefens tone tiltagende ubehagelig, og han truede med bortvisning uden løn, hvis jeg ikke mødte på arbejde eller straks stillede med en lægeerklæring. Ikke lige hvad jeg havde brug for i en sårbar situation. Heldigvis overtog Business Danmark dialogen med min chef. Det gav ro juridisk og mentalt."

I Peters sag var der en tvist om cirka 50.000 kr. efter den sidste lønudbetaling.

"Uden en fagforening var jeg nok blevet kørt over af en, der virkede til at have prøvet tilsvarende mange gange tidligere. Med Business Danmark gjorde han regning uden vært. Det var godt arbejde," siger han

Langsomt begyndte han at finde sine ben igen.

Senere samme år fandt han et nyt job igen, og siden er det gået slag i slag. Oplevelsen har mindet ham om, at ikke alt, der glimter, er guld.

"Selv om det kan være ualmindeligt svært, gælder det om at holde fast i sig selv og sine værdier, når man oplever den slags urimeligt pres. De kan tage lønnen og firmabilen fra dig, men ikke din værdighed."

"Hvis jeg skulle have gjort noget om, er det at have lyttet lidt mere til min intuition og have reageret på de tidlige tegn. Men det er altid nemmere at være mandagstræner," slutter han.

1. Research virksomheden grundigt
   Hvis muligt, så tal med tidligere medarbejdere, undersøg virksomhedens ry på Reddit eller Jobindex, hvor tidligere ansatte kan give karakter – virksomheden kan dog lukke for muligheden, er det tilfældet, så vær ekstra på vagt.
2. Lad dig ikke forblænde af gyldne løfter
   Et job kan se godt ud på papiret, men hvordan er kulturen og ledelsesstil i praksis. Hav mod til også at stille kritiske spørgsmål, også til dine kommende kolleger. Manglende transparens kan være et rødt flag. Er der noget i samtalerne, der trigger dig, så lyt til mavefornemmelsen.
3. Hold fast i dig selv og dine værdier
   Når noget føles forkert, er det ofte, fordi det er dét. Lyt til din mavefornemmelse og kom ud i tide med dig selv i behold. Med den rette støtte skal du nok rejse dig igen, selv om det kan tage tid.
4. Hav en fagforening i ryggen
   Få din fagforening til at kigge din kontrakt igennem. Er der mange ændringsforslag, kan det være et dårligt tegn. Når relationen knækker, er det uvurderligt at have en professionel, som kan overtage dialogen og sikre dine rettigheder.