Christiane Vejlø: Det ægte får værdi i fremtiden

Algoritmer former vores hverdag. Fra vores indkøb og nyhedsfeeds til hvem vi dater, og hvordan vi tænker. Men hvad sker der med os som mennesker, når vi gradvist overlader beslutninger, følelser og kreativitet til maskiner?

Det spørgsmål stiller Christiane Vejlø – direktør i Elektronista Media og en af Danmarks mest markante stemmer i den digitale debat – i Business Danmarks podcast "Business Lounge", som du finder på Apple Podcast, Spotify eller hvor du ellers høre dine podcasts.

Christiane har i årevis arbejdet med grænsefeltet mellem teknologi og menneske. Hun har tidligere skrevet bogen: Argumenter for mennesker – og er nu på vej med endnu en bog om "AI og det gode arbejdsliv".

Christianes tilgang er ikke præget af frygt, men af omtanke og nysgerrighed samt et dybt ønske om, at vi bevarer vores menneskelige integritet, når alt omkring os bliver mere og mere digitaliseret.

”Effektivisering er ikke et mål i sig selv. Det handler ikke om, hvor meget maskinen kan gøre – men om, hvordan vi bruger teknologien til at styrke det menneskelige,” siger hun.

Hun ser, hvordan AI langsomt ændrer vores måde at arbejde, tænke og være sociale på. Ikke mindst hos de yngre generationer, der allerede nu interagerer med AI som “venner” på sociale platforme.

”Teknologien begynder at indtage den rolle, som før var forbeholdt mennesker. Vi ser det med introduktionen af AI-venner på sociale platforme som Snapchat og chatbots, der er samtalepartnere og “usynlige” venner. Det er en spændende udvikling – men også noget, vi er nødt til at forholde os kritisk til, understreger hun.

En maskine skriver, maler, komponerer eller taler, uden at have følt noget. Og her ligger noget centralt, forklarer hun.

”Når et menneske skaber noget, så er det, fordi vi har prøvet det. Når vi skriver om sorg, så er det, fordi vi har mærket den. Maskinen har intet erindringsmateriale, intet ar på sjælen.”

Og med dette mener Christiane netop, at det menneskeskabte vil få en ny eksklusiv status i fremtiden.

”Når jeg køber en kop, vil jeg have, at den er ægte. At den er håndlavet. Det samme gælder indhold, kommunikation og kunst – vi vil begynde at søge det ægte igen, det er lige ved at jeg vil betale hvis der er fejl i det, for det fortæller mig at det er ægte,” siger hun.

Og heri ligger der således et potentiale for en ny bevægelse: en form for digital slow living, hvor det ægte, besværlige og uperfekte pludselig bliver det mest eftertragtede.

Vi klikker, scroller og liker – og efterlader digitale fodspor, der bliver brugt til at skræddersy vores virkelighed. Men hvem styrer egentlig hvem?

“Algoritmerne ved ofte mere om os, end vi selv gør. Det udfordrer vores frie vilje – for hvor meget af det, vi vælger, er reelt vores eget valg?” spørger Christiane Vejlø.

Derfor mener hun, at teknologiforståelse skal være en fast del af skemaet i grundskolen. Det handler ikke kun om at forstå kode – men om at kunne gennemskue og forholde sig kritisk til datadeling, digitale mønstre og værdien af egne oplysninger.

“Vi skal klæde børn og unge på til en verden, hvor grænsen mellem menneske og maskine bliver mere og mere uklar. Det handler om digital dannelse.”

Vi har før set, hvordan teknologien udraderede manuelle og rutineprægede jobs. Nu er det de kreative og kognitive fag, der står for tur. Selv eksperter og specialister er ikke fredede.

“Pleje, håndværk og alt det, der kræver fysisk og menneskelig tilstedeværelse, ser ud til at være de eneste jobs, der er helt sikre. For vi er inde i en tid, hvor selv eksperterne ikke kan se ind i krystalkuglen – for også deres viden og jobs er i spil,” forklarer hun.

Og i det lys er det nødvendigt at spørge: Hvordan sikrer vi menneskets kreativitet? Hvordan sørger vi for, at vi ikke blot bliver operatører af AI, men stadig er skabere, tænkere og medmennesker?

Christiane Vejlø peger på, at det ikke handler om at konkurrere med AI – det handler om at skabe med det. Og det kræver mere end bare at kunne prompte.

”Alle kan skrive til en chatbot. Men det er tanken bag prompten, der afgør kvaliteten. For at skabe noget godt, skal man forstå, analysere og tænke – og det er netop her, det menneskelige viser sin værdi,” fastslår hun.

Selvom AI kan være en hjælper, sparringspartner og et redskab, må den aldrig erstatte det menneskelige. Christiane advarer derfor mod en fremtid, hvor vi fravælger mennesker, fordi maskiner er mere medgørlige.

”Jeg kan godt frygte lidt, at maskinen foretrækkes frem for mennesket. Den er altid venlig og giver os altid ret. Men det er i det besværlige, det uforudsigelige og det uperfekte, at vi finder vores menneskelighed – og meget værdi vil ligge her fremadrettet, fastslår hun.

I samme ombæring stiller hun også det svære spørgsmål: Skal AI kunne straffes? For hvis vi overlader mere og mere ansvar til maskiner, hvad så, når de fejler? Hvem har ansvaret?

Og ydermere: Hvad gør vi, hvis vi en dag mister grebet – fordi vi har overladt så meget til AI, at det ikke længere er muligt at vende om?

”Pandoras æske er allerede åbnet. Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Ligesom vi ikke kunne med atombomben. Nu handler det om at bruge AI konstruktivt, korrekt og i overensstemmelse med menneskelige værdier og etik,” siger hun og uddyber:

”Derfor er det vigtigt, vi lytter og rådgiver os blandt dem, der ved noget – og ikke mindst taler med hinanden. Det er gennem menneskelig refleksion og ansvar, vi navigerer bedst i det, der kommer.”