Amalie fyret efter barsel - vikarer fik jobbet

34-årige marketingkonsulent Amalie var i lykkelige omstændigheder, da hun gik til sin arbejdsgiver og fortalte, at hun var gravid. Selvom det var en virksomhed med mere end 200 ansatte, viste det sig hurtigt, at reglerne omkring barsel ikke stod krystalklart for virksomheden. Det undrede Amalie.

"Jeg var naturligvis noget forundret over, at virksomheden ikke havde styr på, hvordan de skulle håndtere situationen, når jeg skulle på barsel. Men det gjorde bare, at jeg selv måtte dykke ned i barselsrefusion og finde ud af, hvad der var op og ned. Fair nok – den person, der sad med HR, havde ikke børn, og det var således ikke et synderligt stort interessefelt for ham," fortæller Amalie og uddyber:

"Vi drøftede, hvad der var deres rettigheder, og hvad der var mine. Hvordan de søgte refusion via barselsfonden osv. De fremlagde det som værende en kæmpe hjælp og virkede glade for, at andre medarbejdere kunne få glæde af denne afklaring."

Da Amalie drog afsted på barsel i 8½ måned, virkede alt i skønneste orden, og begge parter skiltes som gode venner og med lykønskninger for det næste lille år.

Starten på barselsperioden begyndte godt. Kort efter at være gået fra fødte Amalie, og alt var lykkeligt. Hun holdt sig til devisen: "Intet nyt er godt nyt."

"Jeg blev informeret om, at de ville ansætte en barselsvikar i mit fravær, hvilket gav god mening. Mens jeg var på barsel, hørte jeg ikke rigtig fra dem. Men pludselig blev jeg ad omveje bekendt med, at en større partnervirksomhed, de samarbejdede med, havde besluttet at gøre tingene på en anden måde. Derfor blev personen, der varetog mit barselsvikariat, tildelt andre opgaver i organisationen, samtidig med at de også ansatte en deltidsmedarbejder," fortæller Amalie.

Amalie tænkte, at når hun vendte tilbage, ville tingene falde på plads, og at hun naturligvis ville få sine opgaver tilbage.

Men sådan gik det ikke.

"Da jeg kom tilbage fra barsel, viste det sig, at de havde fastansat hende, der skulle varetage opgaverne for mig, og hun havde også fået andre opgaver tildelt. Samtidig fortsatte den anden nye medarbejder med at varetage nogle af de opgaver, jeg havde haft før min barsel. Det virkede ærlig talt besynderligt," siger Amalie.

Læs også: Barselssager eksploderer og koster firmaer dyrt

"Reglerne er rimelig klare på dette område. Når du tager på barsel, er det ikke sådan, at når du kommer tilbage, så er dine opgaver overgået til andre, og så er du kørt ud på et sidespor. Den går ikke. Det er desværre noget, vi ser rimelig ofte, og også noget mange virksomheder praktiserer," fortæller Julie Sabroe Gemzøe, juridisk konsulent i Business Danmark.

Som ugerne gik, følte Amalie, at hun blev mindre og mindre inddraget. Organisationen blev ændret, og hun fik en ny chef.

"Det var en lidt mærkelig tid, og jeg spurgte flere gange, hvorfor vi skulle bruge den nye deltidsmedarbejder, for hendes opgaver kunne jeg godt håndtere. Men jeg fik at vide, at det var aktivt valgt på den måde, da det også handlede om det strategiske element – uanfægtet at jeg tidligere også havde udfyldt den rolle," fortæller Amalie.

Barselsreglerne kort

Der gik ikke lang tid, før situationen kulminerede. En dag blev Amalie indkaldt til et møde med sin nuværende og sin tidligere chef. Hun lå på det tidspunkt syg med influenza og skulle kort tid efter giftes.

"Ifølge min chef var det nødvendigt for dem at afholde mødet, og jeg blev indkaldt via Teams. Der fik jeg så min opsigelse med begrundelsen, at det gik mindre godt økonomisk i virksomheden. En anden kollega fik samme besked den dag," fortæller hun.

Hun undrede sig over, at den nye deltidsmedarbejder fortsatte, og at hun ikke selv var blevet tilbudt de opgaver.

Men der var endnu et forhold, der vakte hendes undren.

Under sin barsel havde virksomheden ansat en praktikant i afdelingen. Praktikanten skulle skrive sin afsluttende opgave kort efter Amalies tilbagevenden og interviewede blandt andet Amalie i forbindelse med projektet.

Kort tid efter Amalies fyring blev praktikanten fuldtidsansat til en løn, der lå 10.000 kroner under Amalies.

"Jeg arbejder med sociale medier, så det er svært at skjule, når nogen overtager ens arbejdsopgaver. De kaldte bare stillingen noget andet. De opgaver, hun udførte, var opgaver, jeg sagtens kunne have varetaget," siger Amalie.

For Amalie blev det svært at få den økonomiske begrundelse til at hænge sammen.

Dette usædvanlige mønster vakte straks Julie Sabroe Gemzøes opmærksomhed. Som jurist i Business Danmark har hun set flere lignende sager.

"Det er svært at kalde det en sparerunde, når arbejdsopgaverne reelt videreføres, og stillingen kort tid efter opsigelsen besættes af en anden. I juridisk forstand er der tale om en usagligt begrundet opsigelse. Arbejdsgiveren kunne i stedet have tilbudt Amalie den "nye" ledige stilling," fortæller hun.

Men virksomheden kom også i karambolage med ligebehandlingsloven. Under Amalies barselsorlov blev der ansat både en barselsvikar og en deltidsmedarbejder til midlertidigt at varetage hendes arbejdsopgaver. Begge medarbejdere fortsatte, efter at Amalie vendte tilbage, og den deltidsansatte fik endda flere timer.

"Det fremstår problematisk og rammer direkte ind i ligebehandlingslovens bestemmelser. I den type sager er det arbejdsgiveren, der skal kunne dokumentere, at medarbejderen ikke er blevet forskelsbehandlet i forbindelse med barsel og tilbagevenden til arbejdet. Det kunne virksomheden ikke, og sagen blev derfor afsluttet med et forlig, hvor Amalie fik en godtgørelse svarende til cirka et halvt års løn," fortæller Julie Sabroe Gemzøe.

Få hjælp af vores jurister

Ifølge Julie Sabroe Gemzøe er der sket en markant stigning i antallet af barselssager de seneste år.

"Det er naturligvis en kæmpe tilfredsstillelse, at vi kunne hjælpe Amalie til en godtgørelse. Det er ingen hemmelighed, at antallet af barselssager og henvendelser er vokset markant i de senere år," siger hun.

Hun peger på, at mange lønmodtagere ikke er medlem af en fagforening og derfor kan stå alene i en situation, hvor bevisbyrden kan være vanskelig at løfte.

"Mit indtryk er, at de fleste virksomheder godt kender reglerne, men nogle tænker måske: Går den, så går den. Er man ikke medlem af en fagforening, kan det hurtigt blive Davids kamp mod Goliat. Og så risikerer man at gå glip af noget, man faktisk er berettiget til."

Amalie er ikke hendes rigtige navn. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.