alle arrangementer
Manual til mennesker med Henrik Tingleff

LukketManual til mennesker med Henrik Tingleff

Hvorfor køber vi alt for dyr kaffe, spærrer liggestole og aldrig holder aftaler?

Hvorfor larmer din nabo mere end dig selv?

Hvorfor kan din kollega aldrig holde en aftale?

Og hvorfor betaler vi alle sammen gladeligt for dyr kaffe og croissanter, selvom vi ved, det er fjollet?

I dette foredrag holder Henrik Tingleff luppen frem og forklarer, hvordan menneskets hjerne styrer vores adfærd – på jobbet, i hverdagen og i relationer.

Det er underholdende, tankevækkende og baseret på solid videnskab. Og ja, du kommer også til at grine. Af andre. Og lidt af dig selv.

 

Det får du ud af at deltage

  • En forståelse af menneskets 120 millioner år gamle hjerne – og hvorfor den stadig styrer moderne beslutninger
  • Forklaringer på hverdagsadfærd, der ellers virker ulogisk, irriterende eller direkte tåbelig
  • Indsigt i flokdyret og egodyret – og hvorfor vi både vil passe ind og skille os ud på samme tid
  • En brugbar “manual til mennesker”, du kan tage med dig resten af livet
  • Fascinerende fakta, hverdagseksempler og en underholdende quiz, der gør stoffet levende

 

Henrik Tingleff er adfærdspsykolog, radiovært og forfatter.

Han er kendt for sin skarpe formidling af menneskelig adfærd, hvor valid videnskab møder humor, genkendelige eksempler og klare pointer.

 

Hans foredrag er ikke bare underholdning – de flytter perspektiver og giver dig ny forståelse af dig selv og andre. Starter præcis kl. 19.00.

 

Billetter udleveres v/Hovedindgangen ud mod vandet, fra kl. 18.30. Kig efter Business Danmark paraplyen. 

Arrangementet er uden forplejning.

 

Du må tage én ledsager med. 

 

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Karin Terp
54342848
kate@businessdanmark.dk