Kom med bag skærmen hos TV 2 Fyn
Oplev maskinrummet i et af landets mest moderne mediehuse, få indsigt i den lokale dagsorden og se med live, når 19:30-udsendelsen går i luften.
Er du nysgerrig på, hvordan man skaber vedkommende journalistik i en digital tidsalder? Business Danmark inviterer nu vores fynske medlemmer indenfor hos TV 2 Fyn til en eksklusiv aften med rundvisning, faglig indsigt og masser af tid til netværk over en god sandwich.
Vi starter med en introduktion til TV 2 Fyn, hvor vi hører om deres rolle som øens samlingspunkt og deres rejse som moderne mediehus. Herefter rykker vi tættere sammen om netværket, inden vi får en guidet tur gennem studier og teknik. Højdepunktet er uden tvivl at få lov til at overvære aftenens største live-udsendelse direkte fra studiet.
Det får du ud af at deltage:
Unik indsigt: Forstå TV 2 Fyns strategi og produktion.
Bag kulissen: Se studierne og teknikken bag de kendte programmer.
Netværk: Mød andre salgs- og marketingprofiler fra det fynske erhvervsliv.
Live-oplevelse: Mærk stemningen i studiet under 19:30-udsendelsen.
Program
Kl. 17:00: Ankomst og registrering.
Kl. 17:15: Velkomst og introduktion til TV 2 Fyn som lokalt mediehus.
Kl. 17:45: Sandwich, vand og netværk med kolleger fra branchen.
Kl. 18:30: Rundvisning i mediehusets studier og redaktionslokaler.
Kl. 19:25: Vi tager plads i studiet for at se 19:30-udsendelsen live.
Kl. 20:00: Spørgsmål og opsamling på aftenens indtryk.
Kl. 20:30: Tak for i aften.