Kom godt fra start i dit arbejdsliv  

Det kan være spændende, hård og udfordrende at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi har samlet de bedste råd til at komme godt igennem de 100 første dage her.
Kom godt fra start i dit arbejdsliv
Få en god løn og kontrakt fra start

Få en god løn og kontrakt fra start

Vi ved af erfaring, hvor vigtigt det er, at man er sikret at blive behandlet ordenligt, hvis der skulle opstå problemer på dit nye job.

Derfor er vores juridiske afdeling altså bag dig hele vejen, hvis der skulle opstå noget på din arbejdsplads. Dette inkluderer bl.a.:

  • Opsigelse
  • Kontrakt
  • Feriepenge
  • Bonusaftaler og meget mere

Når du engang er færdig med studiet og får sikret dig dit drømmejob, er vi eksperter indenfor dit fagområde, og kan derfor rådgive omkring, hvad du skal forvente at få i løn. Du kan også selv gøre brug af lønstatistikken, som er vores online guide til hvad du kan forvente i løn som nyuddannet.

Podcast: Den gode onboarding

Lyt med til denne podcast med Christian Harpelund, om den gode onboarding i arbejdslivet. Du bliver klogere på, hvad du skal være opmærksom på i begyndelsen af dit arbejdsliv, og hvilke muligheder du har for selv at være proaktiv i onboardingprocessen.

Få gratis sparring om muligheder og udfordringer

Når man går fra at være studerende til nyuddannet, er der mange ting, der ændrer sig. Det er blandt andet mængden af arbejdsopgaver og ansvaret, som mange nyuddannede oplever at blive overrasket over. I denne sparring, kan du lufte dine tanker og udfordringer.

Få lynhurtig succes i dit nye job
Find ro i din nye stilling

Find ro i din nye stilling

Som nyuddannet i dit første job er det vigtigt at finde en gylden middelvej mellem den gennemsnitlige medarbejder og overperformeren. At overperforme kan resultere i stress og urealistiske forventninger hos din arbejdsgiver, men samtidig får du hurtigt en opsigelse i hånden, hvis du ikke yder som forventet i dit første job.

Vi har samlet 4 gode opmærksomhedspunkter til dig, der skal ud i arbejdslivet for første gang.

Hav en nysgerrig tilgang

Hav en nysgerrig tilgang

Selv hvis du ikke møder nogen, der er helt som dig, er det vigtigt at være åben og prøve at blive gode kollegaer med andre. Måske opdager du, at Lars fra HR-afdelingen holder med det samme fodboldhold som dig. Prøv at spørge aktivt ind, selv om emnet måske ikke fanger dig helt. Det hjælper med at gøre stedet, hvor du arbejder, mere venligt – og det er godt for dig!

Hav en åben tilgang

Hav en åben tilgang

Del lidt om dig selv og hvem du er. Så kan folk, der kan lide det samme, finde ud af, at I har noget til fælles, og det kan være starten på en god relation. Hvis du er lidt genert eller introvert, så start med at åbne op for nogle af de nye kollegaer, du føler dig mest tryg ved. Når du føler dig tryg ved dem, kan du udvide din kreds lidt efter lidt. På den måde får du flere relationer på arbejdspladsen med tiden.

Hav en realistisk tilgang

Hav en realistisk tilgang

Det er ikke sikkert, at du finder en helt ny vennekreds. Men du kan helt sikkert få nogle gode kollegaer på jobbet. Mennesker, som du kan grine og tale om andre ting end arbejde med. Læg presset om at du skal finde dine nye bedste venner væk. Gode kolleger er vigtige for, at du har det godt, og de kan også hjælpe både på og udenfor arbejdspladsen.

Hav en inkluderende tilgang

Hav en inkluderende tilgang

Skulle du alligevel finde en ny "work bestie", så sørg for at være åben i din relationsdannelse til andre også. Selvom det kan være fristende, især når du er ny, kan det gøre dig isoleret og sårbar. Hvad hvis din eneste ven pludselig skifter job? Forsøg i stedet at lære mange forskellige mennesker at kende over hele arbejdspladsen. Det vil gøre din hverdag meget sjovere.