Vi lever trygt med flere diagnoser på jobbet
Næsten halvdelen af os kæmper med en psykisk lidelse på et tidspunkt i livet. Diagnoserne er også blevet hverdag på jobbet, og det trives de fleste fint med
Knap 600.000 danskere levede i 2022 ifølge Sundhedsstyrelsen med en psykisk lidelse, og den mentale sundhed er faldende i Danmark.
Den gode nyhed er, at det langt fra betyder enden på arbejdslivet for mange, viser en helt ny undersøgelse, som Norstat har lavet blandt 1.153 lønmodtagere for fagforeningen Business Danmark.
43 pct. af de danske lønmodtagere har kendskab til kolleger med psykiske diagnoser som ADHD, ADD, depression, angst m.v., og hver sjette (17 pct.) i undersøgelsen døjer selv med psykiske problemer.
Støtte og forståelse fra kolleger
Blandt ansatte med en diagnose svarer tre ud af fire (77 pct.), at de møder forståelse og støtte fra deres kolleger.
Det er et personligt valg, om man vil fortælle om sin diagnose på sit job, understreger Martin Kildgaard Nielsen, der er adm. direktør i Business Danmark:
"Men undersøgelsen viser, at langt de fleste, som gør det, føler sig trygge og anerkendt af chefen. Det er rigtig positivt og kan være en vigtig dialog, hvis diagnosen kan påvirke deres indsats, eller der er behov for specifikke hensyn på arbejdspladsen," fortæller han til finans.dk og understreger behovet for at få den sidste fjerdedel med.
"Vi har brug for, at arbejdsmarkedet kan favne flest muligt. Og med den demografiske udvikling og behovet for arbejdskraft in mente har virksomhederne heller ikke råd til at ekskludere nogen fra arbejdsmarkedet. Nogle steder bør man genoverveje definitionen af, hvad det vil sige at være en værdifuld medarbejder. Diagnoser er blevet en del af virkeligheden for mange – men det betyder ikke, at de personer, der bærer dem, er mindre kompetente. Tværtimod kan de bringe nye indsigter og en diversitet, som gavner os alle," siger han.
Ledere er åbne og viser anerkendelse
80 pct. blandt alle med en – eller med kendskab til kollegers – diagnose er enige i, at ledelsen er god til at anerkende neuro-diversitet på jobbet.
Det giver god mening, mener Martin Kildgaard Nielsen, da det at have en diagnose ikke behøver at være en udfordring, men kan være en ressource.
"Personer med diagnoser bidrager ofte med unikke perspektiver, særlige evner og en dybde, som ellers kunne gå tabt i en mere ensartet arbejdsstyrke. Det kræver mod at vende noget, der opfattes som en barriere, til en styrke, men det er netop det, vi ser ske på mange arbejdspladser i dag," forklarer han.
"Vi står midt i en positiv kulturel omvæltning, hvor det er blevet mere end acceptabelt – det er blevet værdifuldt – at tale åbent om diagnoser. Det fjerner stigma og skaber en platform for ægte inklusion. Når vi tør tale om de udfordringer, som mange lever med, åbner vi døren for dialog, samarbejde og nye måder at løse problemer på. Det handler ikke kun om at acceptere, men om aktivt at værdsætte de perspektiver, diagnoser kan bringe til både arbejdspladser og samfundet."
Vækst i særligt ADHD-diagnoser
Flere og flere danskere får en ADHD-diagnose senere i voksenlivet, fortæller DR på baggrund af nye tal.
Hos Danica Pension genkender udviklingsdirektør Camilla Thind Sunesen også væksten i andelen af voksne med diagnoser.
Det gælder særligt opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, som fra 2020 til 2023 er gået fra at udgøre 34 til 43 pct. af samtlige omkring 1.000 forskellige registrerede diagnoser i virksomhedens sundhedsforsikring.
Det får flere HR-afdelinger til at søge rådgivning om, hvordan de ledelsesmæssigt støtter ansatte med ADHD og andre diagnoser på arbejdspladsen.
"Budskabet fra os er, at personer med ADHD ligesom alle andre skal have den rigtige hjælp til at arbejde på deres præmisser. Og det er vigtigt at holde fast i, at når man har ADHD, så følger der også ofte en masse gode ting med," siger Camilla Thind Sunesen til finans.dk.
Hun forklarer væksten i ADHD-diagnoser blandt voksne med, at de bliver udredt i kølvandet på, at deres børn har fået diagnosen, eller i forbindelse med en sygemelding med stress, angst eller depression.
Mange med ADHD ryger ud af arbejdsmarkedet
Ifølge det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) er risikoen for at miste jobbet og få førtidspension fire gange så høj, hvis man har en ADHD-diagnose, oplyser DR.
I alt 70 pct. i denne gruppe står uden for arbejdsmarkedet. Flere eksperter og arbejdsgivere har på DR besvaret læsernes spørgsmål og forventer, at arbejdsmarkedet vil blive endnu mere rummeligt.
Kun hver ottende (13 pct.) i Business Danmarks undersøgelse svarer, at de helst vil undgå at arbejde sammen med kolleger, der har diagnoser.
Tre råd
Man har - men er ikke - en diagnose
Husk, at en diagnose ikke definerer hele personen, som Psykiatrifonden skriver.
Hvis du selv har en diagnose, så prøv at fokusere på dine styrker, ressourcer og de aspekter af dit liv, der giver glæde og mening. En diagnose er kun en del af dig – ikke hele din identitet.
Som leder/kollega kan du hjælpe ved at se og anerkende personen bag diagnosen. Læg vægt på deres kompetencer og unikke bidrag, og vær opmærksom på at støtte dem i at finde balance mellem udfordringer og styrker.
Hvis du vil indvie din leder eller kolleger i din diagnose
Ingen forlanger, at du skal fortælle din leder eller kolleger om din diagnose. Men vælger du at gøre det, så overvej, hvad du ønsker at opnå, og øve dig på, hvordan du vil formulere dig. Vælg en person, du stoler på, og find et roligt sted, hvor I kan tale uforstyrret. Du kan for eksempel indled samtalen med: "Jeg vil gerne dele noget personligt, der påvirker mig på arbejdet." Hold fokus på det, der er relevant for din arbejdssituation, uden at dele flere detaljer, end du er tryg ved. Hvis du har brug for særlige hensyn, som fleksibilitet eller struktur, kan du nævne det på en klar og konkret måde. Afslut samtalen med at takke for forståelsen og vis, at du er åben for en god dialog fremover.
Skal jeg nævne min diagnose ved jobsøgning?
Husk igen at du har en diagnose, du er ikke din diagnose, ligesom du heller ikke er forpligtet til at fortælle om din diagnose ved en jobsamtale. Din måske kommende arbejdsgiver må heller ikke spørge til dit helbred, familieforhold, religion, politiske overbevisning eller din seksuel orientering.
Spørg derfor altid dig selv: ”Kan jeg bestride det job, jeg søger”? Er svaret ja, så kan I jo altid tage det med diagnosen hen ad vejen, hvis det viser sig, at der opstår behov for at du får støtte. Men har din diagnose betydning for, hvorvidt du kan passe jobbet, er det en god ide at tage snakken.
