Under pres mister du én af dine største styrker
Få hænder og mange opgaver er virkeligheden på mange arbejdspladser. Det svækker nysgerrigheden og evnen til at lytte, påpeger adfærdsekspert, som på nyt webinar giver redskaber til at bevare det mentale overskud
Knap hver anden oplever ofte, at der mangler hænder og hoveder til at løse opgaverne på jobbet. Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har gennemført for Business Danmark blandt 1.004 lønmodtagere.
Når tempoet stiger, er automatreaktionen for mange at løbe hurtigere, og det kan ændre måden, vi tænker, reagerer og møder andre mennesker på.
Ifølge Maja Lübbers, associeret partner og kultur- og adfærdsdesigner i SalesCulture, bliver vores mentale styrke sat på prøve i sådanne situationer. Under pres bliver vi mere optaget af det, vi selv kan kontrollere, og mindre tilbøjelige til at lytte til vores omgivelser og være bevidste om vores egne reaktioner.
For Maja Lübbers er mental styrke ikke noget, man enten er født med eller mangler. Den kan opbygges gennem de tanker, vaner og handlinger, vi gentager i hverdagen. Men det kræver også, at vi giver os selv plads til ikke altid at slå til.
”Vi stiller meget store krav til os selv og har mange forestillinger om, hvad vi burde kunne og nå. Men vi glemmer nogle gange, at vi er mennesker, og at vi ikke kan lykkes med alt hele tiden. Vi har brug for større rummelighed over for vores egen utilstrækkelighed. Det handler ikke om at sænke ambitionerne, men om at acceptere, at vi ikke altid kan leve op til dem,” siger Maja Lübbers.
Nysgerrigheden kan gå tabt under pres
Et af de vigtigste redskaber til at bryde automatpiloten er ifølge Maja Lübbers nysgerrighed. Det lyder enkelt, men kan være vanskeligt i en hverdag med højt tempo.
”Når vi er i længerevarende stressende situationer og hele tiden fortæller os selv, at vi har så travlt, kan vi komme ind i nogle psykologiske loops, hvor vi ikke rigtig har evnen til at være nysgerrige. Vi begynder i stedet at overbevise hinanden om, hvem der har ret. Men nogle gange skal vi stoppe op og stille et spørgsmål mere, før vi beslutter os for, hvad vi mener,” forklarer hun.
Det afgørende er, om vi er nysgerrige for at få ret eller for at få indsigt. Her hænger nysgerrighed og rummelighed tæt sammen. At være rummelig betyder ikke, at vi skal acceptere alt eller være enige med alle. Det handler om at erkende, at vores eget perspektiv ikke nødvendigvis er det eneste rigtige.
”Jeg går ikke rundt og tænker, at jeg er et enormt rummeligt menneske. Jeg ved bare, at jeg tager fejl rigtig ofte. Det er faktisk den erkendelse, der kan gøre os mere rummelige. Hvis noget trigger mig, prøver jeg at blive nysgerrig og forstå mere, inden jeg tager endelig stilling. Nysgerrigheden er det, der gør os rummelige,” siger hun.
Vi har samtidig en tendens til at søge information, der bekræfter det, vi allerede tror. Derfor kræver det en bevidst indsats at udfordre sit eget perspektiv og være åben for, at andre kan få øje på noget, man selv overser.
Små og konkrete forandringer
Det kræver ro og nærvær at være nysgerrig. Her peger Maja Lübbers på et enkelt og konkret redskab, nemlig vejrtrækningen.
Når vi står foran en situation, hvor vi gerne vil præstere, kan nervøsitet og tankemylder stjæle det nærvær, vi har brug for.
”Det lyder meget simpelt, men det handler blandt andet om at komme helt ned i maven, trække vejret og få et klarere syn. Og så skal man finde ud af, hvor ens tankstationer er: Hvor tanker jeg energi op? Hvor får jeg energi? For vi kommer meget hurtigt ind i den der tanke om: Det skal jeg kunne, det skal jeg kunne, det skal jeg kunne,” forklarer Maja Lübbers.
Hun arbejder blandt andet med begrebet ”Center Before You Enter”. Altså at regulere sit nervesystem og være bevidst om, hvor man henter energi, inden man går ind i en krævende situation.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne nervøsiteten, men at skabe plads til at være til stede. Hvis man bruger al sin mentale kapacitet på at forberede det næste svar, bliver det sværere at lytte til den person, man sidder overfor.
Det kræver ikke store forandringer at ændre sine reaktionsmønstre.
Maja Lübbers peger også på 1-procent-reglen: I stedet for at ville ændre alt på én gang kan man overveje, hvad man vil gøre en enkelt procent anderledes næste gang.
Det kan være at lytte lidt længere, stille et ekstra spørgsmål eller stoppe op, før man reagerer.
