Nu skal du registrere arbejdstid – fordele og ulemper

Når du møder på job fra 1. juli, er det til en ny virkelighed. Herefter skal danske lønmodtagere nemlig i gang med at registrere deres daglige arbejdstid.

Det sker efter, at Folketinget har implementeret et EU-direktiv, der forpligter arbejdsgivere til at sikre, at reglerne for arbejds- og hviletider overholdes, så medarbejderne kan restituere – også kendt som 48-timers- og 11-timersreglen.

Flere juridiske eksperter er enige om, at kravet om tidsregistrering som hovedregel vil gælde for langt de fleste medarbejdere i Danmark.

Men en kattelem – såkaldte ”selvtilrettelæggere” – kan få betydning for topledere og i enkelte tilfælde nogle medarbejdere. De er nemlig undtaget for arbejdstids- og hviletidsreglerne og skal derfor ikke tidsregistrere.

I Business Danmark lægger advokat Rami Christian Sørensen vægt på, at man ikke kan udpege hele personalekategorier som selvtilrettelæggere. Det vil altid vil bero på en individuel vurdering, fordi det krævet, at medarbejderen i meget vid udstrækning, selv kan tilrettelægge hele sin arbejdstid.

”For eksempel er langt de fleste ansatte forpligtet til at være tilgængelig i bestemte tidsrum for eksempel 8-16 og skal deltage i flere faste ugentlige møder, de ikke selv har planlagt. Det taler i udgangspunktet imod, at de er selvtilrettelæggere,” siger han.

Ifølge bekendtgørelsen til loven kan man undtages fra tidsregistrering "hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner."

Tidsregistreringen kan være et udmærket redskab til at sætte fokus på, at der arbejdes for meget. Næsten hver anden lønmodtagere (46 pct.) arbejder mere end, de er ansat, viser en undersøgelse fra analysefirmaet Norstat, lavet for Business Danmark blandt 1.266 repræsentativt udvalgte lønmodtagere – som Politiken har omtalt. . De færreste vurderer dog, at de arbejder så meget, at de risikerer at overskride arbejdstids- og hvilereglerne.

”Det giver jo anledning til at snakke om, hvorfor man arbejder for meget og om løn eller opgaver skal justeres, så man opnår en bedre balance, siger Rami Christian Sørensen.

Mange ansatte vil måske se det som en upside, at de - som ”selvtilrettelægger” - er fri for at registrere den daglige arbejdstid, men det kommer med en pris for begge parter, forklarer han.

”Hårdt sat op: Har du først skrevet under på, at du er selvtilrettelægger, så erkender din arbejdsgiver, at du selv styrer hvor og hvornår du løser dine opgaver. Til gengæld er du hellere ikke længere beskyttet af arbejdstids- og hviletidsreglerne, fordi du jo selv tilrettelægger din arbejdstid,” siger han.

Beder din arbejdsgiver dig skrive under på, at du er selvtilrettelægger - men er uenig - bør du skriftligt gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at du efter din egen opfattelse ikke er en del af undtagelsesreglerne.

Ifølge Business Danmark undersøgelsen fra Norstat frygter mere end halvdelen (56 pct.) i nogen eller i meget høj grad, at tidsregistreringen kan blive misbrugt, som overvågningsværktøj i forbindelse med opsigelsessager.

”Det kan slet ikke afvises, men det må tide vise. Arbejdsgiverne er forpligtet til at informere medarbejderne om, hvad man registrer og hvordan man bruger oplysningerne, samt at medarbejderne har adgang til oplysningerne i fem år, før de slettes,” siger han.

Der kan også vente slagsmål mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om, hvor bredt eller snævert begrebet ”selvtilrettelægger” skal fortolkes.

”I Danmark er der tradition for, at et meget stort antal lønmodtagere i høj grad selv styrer deres arbejdsindsats. Det er bedst for både arbejdsgivere og lønmodtagere, at lønmodtagerne selv tilrettelægger deres tid”, siger vicedirektør men i Dansk Arbejdsgiverforening, Steen Müntzberg, til Politiken.

Den melding bekymrer Akademikernes Centralorganisation (AC), som fremhæver, at selvtilrettelæggere ifølge EU-kommissionen skal kunne tilrettelægge hele deres arbejdstid for at være undtaget, forklarer overenskomstchef Jesper David Jensen til Politiken.

"Næsten alle har bestemte tidspunkter i løbet af arbejdsdagen, hvor de skal møde ind fysisk eller digitalt til møder, undervisning eller lignende. Man skal temmelig højt op i chef-hierarkiet, før man selv kan bestemme sin arbejdstid i sin helhed," siger overenskomstchefen, der forudser en stribe fagretlige sager i den anledning.

Virksomheder bestemmer selv, hvilken registreringsmetode de vælger, så længe det er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Man behøver derfor ikke investere i nye dyre systemer, og det er lovligt at bruge et præudfyldt skema med 7,5 time dagligt, som kun skal ændres, hvis der sker afvigelser fra arbejdstidsnormen. Det er ikke tidsrummet du arbejder i som er vigtigt, men arbejdstidens længde – inklusive frokost, hvis det indgår i din arbejdstid.

Din virksomhed skal forud for tidsregistreringen informere dig om, at din arbejdstid registreres og hvordan samt at oplysningerne opbevares i fem år.

• Du må ikke arbejde mere end 48 timer om ugen i snit over fire måneder.
• Du har ret til 11 timers sammenhængende hvile om dagen.
• Du har ret til mindst et fridøgn om ugen.