Kvinder tager det usynlige slæb på jobbet

I foråret rasede mediedebatten om "mental load" – blandt andet i Danmarks Radio – om, at kvinder oftest tager det største praktiske og følelsesmæssige ansvar for dagligdagens mange små og store opgaver i hjemmet. Det kan være lige fra at forudse, planlægge og sikre, at aftaler, indkøb, lektier og madplaner bliver fikse.

Samme debat rykker nu ind i arbejdslivet, hvor kvinder også er mere tilbøjelige til at løse en række værdsatte, men ofte oversete opgaver.

En frisk undersøgelse kaster lys over denne særlige gruppe ansatte, som konsekvent husker mærkedage, arrangerer sociale aktiviteter og sørger for at skabe et positivt arbejdsmiljø.

Det er ofte de samme personer, der tager disse opgaver på sig – det er to ud af tre enige i – og oftest er det kvinderne.

Over halvdelen (52 pct.) af de danske lønmodtagere nikker til, at kvinderne tager hovedansvaret, mens kun hver tiende (11 pct.) mener, at det er mændene, viser en frisk befolkningsundersøgelse lavet blandt 1.000 lønmodtagere af Norstat for fagforeningen Business Danmark.

I fagforeningen Business Danmark bemærker CEO Martin Kildgaard Nielsen, at det gør begrebet "mental load" særdeles relevant for ledere at forholde sig til på arbejdspladsen.

"Hvis kulturen i en virksomhed ikke er på plads, kan du komme med nok så mange strategier og handlingsplaner og KPI'er, men det er svært at få medarbejderne til at efterleve det, hvis de ikke har det godt," siger Martin Kildgaard Nielsen til Berlingske.

"Samværet med kollegerne og det sociale kit på jobbet er kun blevet vigtigere i kølvandet på coronaen, fordi hjemmearbejdsdage betyder, at vores veje krydses sjældnere," siger han.

Derfor er det bekymrende, at kun 39 pct. af lønmodtagerne oplever, at ledelsen anerkender disse usynlige kulturbærere, understreger Martin Kildgaard Nielsen.

"Det er sociale aktiviteter og kollegialt sammenhold, der skaber kultur på en arbejdsplads, ikke måltallene og arbejdsopgaverne. Det må ledere ikke blive blinde for, men huske at anerkende den adfærd, de gerne vil se mere af – det gælder også de bløde værdier," siger han.

Også stifter af og direktør for virksomheden Goodtalks og tidligere HR-direktør i Falck, Pernille Sandberg Bech, også har kastet sig ind i debatten på Berlingske.

Alligevel er det sjældent opgaver, du bliver forfremmet af at tage på dig, forklarer hun.

"Det er sværere at måle på de bløde værdier, så ofte anerkender vi dem, der skaber meget synlige resultater – som for eksempel salg.”

”Jeg tror slet ikke, vi har viden og forståelse nok for, hvor værdifuldt det er med de kolleger, der er 'limen' i vores virksomheder. Det er nyt, at vi taler om inklusion og vigtigheden af at skabe 'sense of belonging' – og betydningen, det har for produktiviteten – som er høj!

”Meget ledelse i Danmark ser historisk ud på en måde. Lederhelten er ofte portrætteret som en mand i 50'erne, der farer op og ned ad Strandvejen i lycra på sin racercykel. Vi hylder desværre ikke dem, der sørger for, at alle har det godt, at der er købt gaver til jubilaren, og at der er handlet til fredagsbaren. Det synes jeg, vi skal øve os i at lave om på. Der er SÅ mange udfordringer med mental sundhed på arbejde, og de bløde værdier burde værdsættes mere," siger Pernille Sandberg Bech.

Martin Kildgaard Nielsen tilføjer, at en stærk virksomhedskultur ikke blot skaber et bedre arbejdsmiljø. Det er også med til at styrke virksomhedens omdømme som en attraktiv arbejdsplads i kampen om talenterne.

"Især unge har andre forventninger til, hvad en moderne arbejdsplads skal kunne tilbyde, både fagligt og personligt, samt af nye venskaber og samvær med kolleger. Hvis man ikke understøtter det som leder, risikerer man, at medarbejdere enten lægger et mindre engagement i jobbet eller i værste fald forlader arbejdspladsen, og det kan nemt få en smittende effekt på resten af organisationen," siger han.

I 2022 udgav de amerikanske professorer Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart selvhjælpsbogen Nej-klubben – Hør Nej-klubben som lydbog.

De fire kvinder var godt trætte af at tjene mindre end deres mandlige kolleger, selvom de knoklede mere. Derfor stiftede de deres egen lille klub, hvor de støttede hinanden i at sige nej til karrierehæmmende opgaver og sætte ord på, hvordan man får de forfremmende opgaver.

Ifølge forfatterne er forfremmende opgaver ofte meget synlige, ligesom resultaterne direkte imødekommer virksomhedens formål – som ofte er at tjene penge.

Ikke-forfremmende opgaver er også vigtige for din organisation, men udløser ikke direkte nye kunder eller profit og er tit usynlige. Derfor er de sjældent adgangsbilletten til bedre opgaver, mere i løn eller en højere stilling.

Eksempelvis vil det ofte være mere forfremmende for en sælger at lukke en ny stor ordre med en eftertragtet kunde, end at oplære virksomhedens nye sælgere, som skal sikre virksomhedens indtjening i fremtiden.

Opgaverne er ofte vigtige for organisationen, men gavner ikke dig, medmindre det er kerneopgaver, du er ansat til. Derimod stjæler de tid fra dine kerneopgaver.

1. Hjælpe andre med deres arbejde og træde til ved fravær

2. Organisere og koordinere – men ikke lede – andres arbejde

3. Redigere, korrekturlæse og samle andres arbejde

4. Planlægning af logistik og særlige begivenheder

5. Udvalgsarbejde, fx i sikkerheds- og arbejdsmiljøudvalg

6. Rekruttering

7. Løsning af konflikter mellem kolleger

8. Hjælpe kolleger med deres personlige problemer

9. Introduktion, oplæring og mentorstøtte

10. Husarbejde på kontoret, fx at hente kaffe og rydde op

Kilde: Nej-klubben – Et opgør med kvinders karrierehæmmende arbejde

Bogen rummer flere case-eksempler og øvelser i, hvordan du kan arbejde konkret med at undgå de karrierehæmmende opgaver. Her er fem pointer:

1. Forstå din virksomheds valuta: Identificer, hvilke opgaver der giver høj synlighed i virksomheden, bidrager til dens mission, og som giver karrieremuligheder.

2. Fokuser på de værdifulde opgaver, som virkelig betyder noget for din karriere og udvikling. Det kan være projekter, der synliggør dine evner eller positionerer dig i forhold til nye muligheder.

3. Øv dig i at sætte grænser og sige nej på en konstruktiv måde, så du ikke ender med at påtage dig en masse opgaver, som stjæler tid fra vigtigere opgaver.

4. Delegér, når muligt: Det kan flytte dit fokus over på de mere strategiske og vigtige opgaver.

5. Brug tidsstyringsværktøjer for at sikre, at din tid bruges på opgaver med høj værdi.