Krige kaster lange skygger på danske arbejdspladser
Internationale krige er flyttet ind i danskernes bevidsthed. Vi ikke bare prepper, konflikterne påvirker også, hvem vi har lyst til at arbejde sammen med
I 2 år og 8 måneder har krigen raset i det østlige Europa, siden Rusland invaderede Ukraine.
Og den 7. oktober er det 1 år siden, at den årtier lange konflikt i Mellemøsten igen eksploderede med Hamas' væbnede aktion og gidseltagning i Israel.
Siden har gengældelserne bølget frem og tilbage.
Selvom de forfærdelige krigshandlinger 2.000-3.000 km fra den danske grænse er tragiske nok i sig selv, så kaster de nu også lange skygger ind over arbejdspladser i Danmark.
Krigene gør os nemlig mindre tolerante over for nye kolleger, som stammer fra de berørte områder, viser en ny undersøgelse lavet af Norstat for fagforeningen Business Danmark.
Behov for rummelighed og alle kræfter
Størst er modviljen mod russiske kolleger. Knap hver tredje (31 pct.) har det dårligt med, at deres virksomhed ansætter personer fra Rusland. Men også hver fjerde (25 pct.) har det svært ved udsigten til en ny kollega af henholdsvis israelsk og palæstinensisk oprindelse, mens færrest (7 pct.) har det på samme måde med en kollega fra Ukraine.
Landsformand i fagforeningen Business Danmark, Jens Neustrup Simonsen, understreger vigtigheden af ikke at lade holdningen til kolleger farve af etnicitet eller nationalitet – uanset ens sym- og antipatier i øvrigt.
"Mennesker fra konfliktområder kan have mange forskellige årsager til at opholde sig i Danmark. Det er vigtigt, at vi ikke flytter konflikterne med ind på arbejdspladsen, men i stedet fokuserer på det enkelte menneske og hvad personen kan bidrage med," siger han.
Udover de menneskelige aspekter minder han om, at der er brug for alle på det danske arbejdsmarked – det gælder også udefra – hvis der skal være råd og varme hænder nok til velfærd i fremtiden på grund af lave fødselsrater, lav ledighed og et stigende antal ældre.
"Vi kommer kun til at se mere diversitet på jobbet. I et arbejdsmarked, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft, er det uansvarligt at udelukke nogen på grund af deres baggrund. Vi må blive bedre til at inkludere folk, uanset hvor de kommer fra," udtaler han.
Frygt for svære samtaler om konflikt
Mange i Danmark er personligt berørt af de forfærdelige blodsudgydelser og har venner og familier i de berørte krigszoner.
Ifølge landsformanden er der blandt nogle en frygt for, at det kan føre til kontroversielle politiske diskussioner på arbejdspladsen.
Dette understøttes af en tidligere undersøgelse fra Business Danmark, og det kan være en medvirkende årsag til, at nogle er tilbageholdende over for kolleger fra konfliktområder, mener han.
"Jeg forstår godt, at mange kan være nervøse for, at politiske diskussioner om disse konflikter skal blusse op i kantinen. En tidligere undersøgelse, vi lavede i juni, viser, at fire ud af ti danskere helst undgår følsomme emner som partipolitik, indvandring og internationale konflikter på jobbet. Men vi må huske, at de mennesker, vi møder på arbejdspladsen, ikke nødvendigvis er repræsentanter for deres hjemland eller dets politik. De er individer – med deres egne historier, drømme og evner," siger han.