Hver tredje under 35 år bruger AI
Unge på jobmarkedet bruger langt oftere kunstig intelligens som ChatGPT end deres ældre kolleger - særlig til jobsøgning, arbejdsopgaver og uddannelse
Siden Openai lancerede ChatGPT november 2022 har millioner af mennesker verden over eksperimenteret med hvad den kunstige intelligens kan – og hvad den ikke kan, eller hvor den fejler.
Ny undersøgelse lavet af Norstat for Business Danmark viser, at mere end hver tredje (35 pct.) mellem 19-34 år har prøvet ChatGPT i private sammenhænge og på jobbet. Det er dobbelt så mange som danskere mellem 35-49 år og tre gange flere danskere som er rundet 50 år.
| Har du brugt kunstig intelligens, som fx ChatGPT? | Ja |
| 19-34-årige | 35% |
| 35-49-årige | 18% |
| 50-66-årige | 12% |
| Total | 21% |
Administrerende direktør i Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen, mener, at det kan være en god idé at reflekterer over fremtiden – og kigge på mulighederne med det nye værktøj.
- Jeg synes det er væsentligt, at man prøver kræfter af med f.eks. ChatGPT – og måske gør sig nogle tanker i forhold til hvad skal ens rolle være i fremtiden, herunder hvad kræver det af f.eks. af efteruddannelse. Når du gør brug af ChatGPT, så vil du med stor sandsynlighed se nogle nye muligheder i forbindelse med brugen heraf, fortæller han.
Hurtigere, men endnu ikke bedre
De unge frontløbere bruger især ChatGPT til at løse arbejdsopgaver (15 pct.) og til jobsøgning (8 pct.). Og ser man på om det sætter dem i stand til at løse opgaverne hurtigere og bedre end de ellers ville, så er de 19-34-årige også mest positivt stemt.
Blandt alle aldersgrupper i undersøgelsen mener flere, at kunstig intelligens øger deres effektivitet end det modsatte, og igen er de yngre mest positive.
| Gør kunstig intelligens: | dig mere effektiv? | dine opgaver bedre? |
| 19-34-årige | 56% | 40% |
| 35-49-årige | 44% | 22% |
| 50-66-årige | 39% | 31% |
| Total | 49% | 35% |
Derimod daler begejstringen en smule, når det gælder vurderingen af kvaliteten af ChatGPTs output. Her er det kun de 19-34-årige, hvor flere oplever at fordelene overgår ulemperne. Men det vil givet ændre sig over tid, mener Martin Kildgaard Nielsen.
- Kunstig intelligens lærer jo i takt med, vi udfordrerden med spørgsmål og opgaver. Og det samme gør vi mennesker, fordi vi bliver bedre og bedre til at stille spørgsmål og inddrage kunstig intelligens i konkrete opgaver og processer. Så vi skal konstant øve os i at give den input, ellers bliver outputtet hurtigt generisk og værdiløst.
Fascination er større end frygten
Elon Musk og Apple-stifter Steve Wozniak blandt mange andre eksperter fra tech-verden advarede i marts i åbent brev, om at AI kan være stor fare – og anbefalede en tænkepause på i videreudviklingen og kom med forslag til politisk regulering.
Det stor flertal (70 pct.) af danskere ser generelt større fordele end ulemper med kunstig intelligens, når det gælder digitaliseringsbølgen som skyller ind over arbejdsmarkedet.
- Ofte er mennesker glade for det velkendte og lidt skeptiske for, hvad fremtiden bringer. Men når det gælder kunstig intelligens, er mange overvejende positive, og uanfægtet om vi kan lide det eller ej, så er det en del af fremtiden. Lige nu gælder det om at se på, hvordan kan såvel medarbejdere som virksomheder få det bedste ud af den kunstige intelligens og bevare styringen med udviklingen. Naturligvis vil det gøre nogle jobs overflødelige, men omvendt vil det også skabe nogle nye behov, siger Martin Kildgaard Nielsen.
