Hold godt øje med din ekstra løn for tabt helligdag

Store Bededag har været en helligdag i næsten 350 år.

Men fra politisk hånd er dagen ændret til en normal arbejdsdag fra og med 2024. I stedet bliver lønmodtagere, som ellers ville have haft fri den dag, kompenseret med et bededagstillæg på 0,45 % af årslønnen for den ekstra arbejdsdag.

Konkret betyder det, at du samlet vil få 2.160 kr. ekstra om året, hvis du tjener 40.000 kr. i fastløn med pension og værdien af faste frynsegoder som fri firmabil - formodentlig ikke bonus og provision.

Du får dog ikke udbetalt alle pengene på en gang, så du skal holde godt øje med din lønseddel.

Du optjener 1/12 af bededagstillægget hver måned du er ansat i kalenderåret, og din arbejdsgiver kan vælge at udbetale bededagstillægget på to måder:

• Som et tillæg hver måned.
• Som en opsparing to gange årligt med lønnen for maj og august – samtidig med ferietillægget.

Følger din arbejdsgiver model 1 med månedsbetaling, vil du med en løn på 40.000 kr. få 180 kr. ekstra hver måned før skat.

Men mange arbejdsgivere vil formentlig bruge model 2 – opsparingsmodellen – og udbetale bededagstillægget samtidig med ferietillægget to gange årligt. Det sker sammen med majlønnen og lønnen for august.

Med model 2 og en løn på 40.000 kr. vil du i 2024 få 900 kr. ekstra i maj for årets første fem måneder, 540 kr. i august som dækker månederne juni-august og i maj 2025 vil du stå med 1.620 kr. for perioden september 2024 til maj 2025.

Du skal også have tillægget, hvis du er fraværende fra jobbet, fx på barsel, på orlov eller sygemeldt. Det gælder også, hvis du stopper du på dit arbejde - her skal du have udbetalt den del af tillægget, du har opsparet siden den seneste udbetaling, også selv om du fratræder før den ekstra arbejdsdag Store Bededag.

Q&A om Store Bededag

Den politiske afskaffelse af Store Bededagsfri skulle få flere til at arbejde mere og derved sikre tre milliarder kroner ekstra i varige skatteindtægter til forsvarsbudgettet. Det fik dengang Det Økonomiske Råd til at betvivle effekten på lang sigt, fordi danskerne enten ville arbejde mindre andre dage eller forhandle sig til nye fridage. I Kommunikations-bureauet Kalb har man byttet bededagsfri ud med en fridag på de ansattes fødselsdag i stedet.

Ny stor undersøgelse, lavet af Norstat for Business Danmark blandt 1.264 lønmodtagere, viser, at hver femte dansker fortsat har fri fra jobbet eller selv tager en fridag på Store Bededag i år – og helt op mod hver fjerde i aldersgruppen over 50 år. Det flugter godt med, hvad Finansministeriet forventede forud for, at helligdagen blev droppet.

Norstat-undersøgelsen giver dog også ny næring til debatten om, hvorvidt danskerne prioriterer arbejde og fritid. 38 % i undersøgelsen svarer, at de ønsker at arbejde mindre, end i dag – typisk ½-1 dag mindre om ugen – det gælder først og fremmest børnefamilierne og seniorerne. Kun 8 % ønsker at arbejde mere.

”Jeg tror, vi de kommende år kun vil se et øget pres fra lønmodtagerne om at reducere arbejdstiden, hvilket flugter godt med, at flere virksomheder også er begyndt at eksperimentere med en 4-dages arbejdsuge”, har Business Danmarks landsformand, Jens Neustrup Simonsen, sagt til AvisenDanmark.

Han påpeger, at det store behov for arbejdskraft giver lønmodtagerne bedre kort på hånden, når der skal forhandles løn og fridage på plads.

På et punkt er de fleste danske lønmodtagere ifølge undersøgelsen rørende enige: De mener ikke, at det er politikernes opgave at sætte rammer for, hvor meget vi skal arbejde – kun 8 % i undersøgelsen mener, at det er noget politikerne i høj grad skal blande sig i.

Kontakt vores jurister