A-kassemedlemmer får en særlig fradragsret
A-kassemedlemmer får en særlig fradragsret
Næste år skal du også betale til en a-kasse for at kunne trække dine udgifter til en lønsikring fra i skat.
Et bredt flertal i folketinget har netop besluttet at ændre på fradragsretten for lønsikringer.
Det betyder, at du fra 2024 kun kan trække din lønsikring fra i skat, hvis du også betaler minimum 1.300 kr. om året til en a-kasse.
Det sker for at støtte op det danske dagpengesystem, som i dag sikrer over 2 mio. lønmodtagere og selvstændige dagpenge, hvis de mister jobbet.
400.000 danskere har i dag lønsikring, som supplement til dagpengene. De udbydes af både a-kasser, fagforeninger og forsikringsselskaber. Du kan fortsat tegne en lønsikring, hvor du vil, men dit skattefradrag er betinget af, at du også er medlem af en a-kasse.
Folketinget vedtog i samme ombæring at hæve fradragsretten for fagforeninger fra 6.000 til 7.000 kr. årligt.