alle arrangementer
MONEYPENNY Investering er for alle

MONEYPENNY Investering er for alle

Tag kontrol over din økonomi og få dine penge til at arbejde for dig

I mange år er investering blevet betragtet som en mandsdomineret verden. Men investering i aktier er for alle – uanset om du er konfirmand, studerende, karriererytter, arving eller pensionist. Det er aldrig for sent at tage kontrol over din økonomi, men jo tidligere du starter, jo større fordel får du af renters rente-effekten.

Ann-Christina og Linnéa, kvinderne bag Danmarks største community for kvindelige investorer, Moneypenny, arbejder for at gøre investering tilgængeligt for endnu flere – især kvinder og unge.

Denne aften afliver de gamle investeringsmyter og deler, hvad der motiverer dem til at investere. De giver en letforståelig introduktion til investering og forklarer begreber som værdipapirer, aktier, obligationer, fonde, ETF'er, depoter og investeringsforeninger. Derudover gennemgår de forskellige handelsplatforme, hvorfor diversificering er vigtig, hvordan du finder din risikoprofil, og hvad du skal vide om beskatning af aktier.

Aftenen er for dig, der gerne vil have en grundlæggende forståelse af investering – uanset om du allerede er i gang eller blot nysgerrig på at komme i gang.

Forhåbentlig går du derfra klogere, modigere og mere klar til at få dine penge til at yngle.

 

Vi starter kl.18.30 med en sandwich og 1 øl, vin eller vand.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Jan Sauer Jensen
23341190
mail@miejan.dk