alle arrangementer
Sort Sol – En magisk aften under stærenes dans på himlen

Sort Sol – En magisk aften under stærenes dans på himlen

Oplev et af Danmarks mest spektakulære naturfænomener, når tusindvis af stære samles over marsken og skaber betagende mønstre i skumringen.

Kom med Business Danmark på en enestående naturoplevelse, når vi drager ud for at opleve Sort Sol – et af Danmarks mest imponerende naturfænomener. Her samles landets største stæreflokke i tusindvis og skaber spektakulære mønstre på himlen, mens de søger et sikkert sted at overnatte i marskens tagrørsområder.

 

Vi starter aftenen med en kort introduktion fra Sort Safaris erfarne naturvejleder, der giver os indsigt i stærenes fascinerende adfærd og baggrunden for det fænomen, vi skal opleve. Herefter kører vi i bus mod det udvalgte observationspunkt, hvor vi går en kort tur for at få den bedste udsigt til naturens store opvisning.

 

Når mørket sænker sig, får vi mulighed for at opleve stærene flyve i imponerende formationer, mens de forsøger at undgå rovfugle og finde trygge sovepladser i rørskovene. Undervejs serveres en sandwich og en drik, så vi kan nyde oplevelsen under åben himmel.

Praktisk information

  • Varighed: Ca. 2,5 time

  • Medbring: Pas (da stærene ofte overnatter syd for grænsen), varmt og vindtæt tøj, praktisk fodtøj samt evt. kikkert og et vandtæt siddeunderlag

  • Transport: Vi kører i bus så tæt på observationspunktet som muligt, men der vil være en kort gåtur

 

Sort Sol er en naturoplevelse, og som med al natur er det uforudsigeligt. Vi håber at være heldige og opleve fænomenet i al sin pragt.

 

Vi glæder os til en stemningsfuld aften i Danmarks fantastiske natur.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Jan Sauer Jensen
23341190
mail@miejan.dk