Prøv kræfter med bestyrelsesarbejde

Har du et perspektiv, vi mangler?
Business Danmarks lokalbestyrelse i Sydjylland søger 5–7 studerende til et nyt Young Advisory Board.
Her får du mulighed for at bringe dine idéer i spil og være med til at udvikle, hvordan Business Danmark skaber relevante events, kommunikation og tilbud til unge.
Young Advisory Board er et rådgivende forum – ikke en ekstra bestyrelse. Dine anbefalinger kan være med til at kvalificere lokalbestyrelsens arbejde.

Det får du med dig
- Få dine idéer tæt på bestyrelsen
Arbejd med konkrete udfordringer og giv input til blandt andet events, kommunikation og engagement af unge medlemmer. - Lær bestyrelsesarbejde i praksis
Få indblik i strategi og beslutningsprocesser, deltag i et bestyrelseskursus og få mulighed for en mentor fra lokalbestyrelsen. - Styrk dit netværk og dit CV
Opbyg relevant erfaring, lær andre engagerede unge og erfarne bestyrelsesmedlemmer at kende, og få dokumentation eller en anbefaling efter forløbet.
Du behøver ikke have erfaring med bestyrelsesarbejde. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at bringe dine egne perspektiver i spil.
Nysgerrig? Start med at høre mere
Du skal ikke sende en ansøgning endnu. Tilmeld dig online infomødet og hør, om Young Advisory Board er noget for dig.
Her fortæller 22-årige Valdemar og Christina Beatrice fra lokalbestyrelsen, hvad du kan forvente og se frem til.
- Dato: 25. november
- Tidspunkt: 17.30
- Sted: Online