Få sikkerhed i studiejobbet
Du har også rettigheder på studiejobbet
Du får sikkert mange velmenende råd. Men hvad med at spørge de rigtige i stedet? Spørg Business Danmark, når du har overvejelser omkring rettigheder på studiejobbet!
Vidste du for eksempel, at hvis du er ansat over 8 timer om ugen og arbejder med salg, marketing eller lignende - så er du højst sandsynligt dækket af funktionærloven. Det gælder lige meget, om jobbet er fagligt relevant eller ej.
Det betyder, at du har ret til:
- Løn under sygdom
- Minimumsregler vedrørende opsigelse
- Løn under barsel
- Ret til forhandling - husk at vilkår også kan forhandles
Du kan gå mere i dybden med de forskellige emner som ferie, sygdom, opsigelse og rettigheder her på siden. Hvis du har spørgsmål til noget, kan du enten ringe, skrive eller uploade din kontrakt til Business Danmark, så guider vi dig til bedste forventningsafstemning med din chef.
For mange unge mennesker, er studiejobbet det første møde med arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at du får en god kontrakt i hus, da den er rettesnor for de rettigheder og vilkår du har. Det er vigtigt at sige, at ingen kontrakter er ens, og du derfor anbefales at få os til at kigge på din kontrakt.
Funktionærloven
Du er dækket af funktionærloven, hvis du i gennemsnit arbejder mindst 8 timer om ugen i en kontorlignende funktion. Det vil sige, at arbejder du med salg eller marketing er du med stor sandsynlighed dækket ind – men få det altid dobbelttjekket med Business Danmarks jurister.
Funktionærloven indeholder blandt andet regler om løn under sygdom og opsigelsesvarsel, og derfor kan det gøre en forskel for dig.
Har du styr på dine ferierettigheder, når du har et studiejob? Det er vigtigt at det står klart i din kontrakt, hvad din aftale om ferie er. Du kan enten optjene din ferie hver måned, eller få feriepenge, som er 12,5% af din løn.
Hvis du har spørgsmål til dine ferierettigheder, eller hvis du oplever problemer med din arbejdsgiver, kan du altid kontakte Business Danmarks juridiske afdeling. De kan give dig gratis rådgivning og hjælpe dig med at løse eventuelle konflikter.
Se og bestil dine feriepenge på borger.dk
Reglerne om opsigelse afhænger af, om du er ansat som funktionær i dit studiejob eller ej.
Er du ikke ansat som funktionær, vil reglerne om opsigelse og varsler typisk fremgå af din kontrakt. Tag derfor altid kontakt til Business Danmark og få konkret rådgivning om din situation.
Du siger op
Hvis du beslutter dig for at sige op, er nogle opmærksomhedspunkter, så du ikke kommer i klemme med din arbejdsgiver, når du vil sige op.
Når du siger op, skal du gøre det på skrift. Det er nemlig svært at bevise en mundtlig opsigelse. Du kan bruge dette eksempel på en opsigelse:
(Datoen for opsigelse)
Kære (navn på din leder),
Jeg vil gerne sige mit studiejob som xx op. Min sidste arbejdsdag bliver (dato).
Tak for et godt samarbejde.
Venlig hilsen
Dit navn
Du er blevet opsagt
Det vigtigste: Kvittér kun for modtagelse af opsigelsen!
Efter 12 måneders ansættelse, må din arbejdsgiver ikke opsige dig uden at have en god grund. Få forklaringen på skrift, så Business Danmarks jurister kan vurdere, om opsigelsen er saglig eller usaglig.
Er mit opsigelsesvarsel korrekt?
Hvis du som funktionær bliver sagt op afhænger dit opsigelsesvarsel af, hvor længe du har været ansat. Opsigelsen udløber altid ved udgangen af en måned.
Opsigelselsvarslet er | Hvis du har været ansat |
En måned | I under fem måneder |
Tre måneder | I op til to år og ni måneder |
Fire måneder | I op til fem år og otte måneder |
Hvis du ikke er funktionær, er dit opsigelsesvarsel i kontrakten – kontakt Business Danmark, hvis du får brug for hjælp.
Fritstillet
Normalt skal du passe dit job i opsigelsesperioden. Men din arbejdsgiver kan også fritstille dig med løn. En fritstilling betyder, at du ikke skal arbejde for virksomheden i opsigelsesperioden, men har lov til at finde et andet arbejde.
Suspenderet
En suspension betyder, at du ikke skal arbejde i opsigelsesperioden, medmindre virksomheden pludselig får brug for dig. Da virksomheden kan forlange, at du møder på arbejde med dags varsel, skal virksomheden kunne kontakte dig.
Hvis du får nyt job som suspenderet, kan du tjene dobbelt løn. Men du skal sikre, at din nye arbejdsgiver skriftligt bekræfter, at du kan stoppe med dags varsel, hvis din tidligere arbejdsgiver pludselig kalder dig på arbejde.
Bortvisning
En bortvisning er en øjeblikkelig fyring med alvorlige konsekvenser, hvor du risikerer at miste løn og opsigelsesvarsel, at skulle betale erstatning og få karantæne i a-kassen.
Bliver du bortvist, skal du gøre tre ting:
1. Bed straks om at få bortvisningen på skrift for at undgå misforståelser.
2. Skriv "Jeg protesterer over bortvisningen" til din arbejdsgiver - tag selv en kopi.
3. Kontakt Juridisk Service og få en jurist til at kontrollere om din arbejdsgiver har ret til at bortvise dig. Hvis bortvisningen er uberettiget, kan det være muligt at rejse krav om opsigelsesvarsel og godtgørelse for usaglig bortvisning, så længe du har været ansat mere end 12 måneder.
Skulle du blive ramt af sygdom, er det vigtigt at følge den aftalte procedure for sygemelding, som typisk er beskrevet i din ansættelseskontrakt. Hvis det for eksempel er angivet, at du skal melde dig syg via telefon til din nærmeste leder, er det ikke nok at sende en sms til en kollega. I tilfælde af manglende aftale gælder generelt reglen om, at du senest 2 timer efter arbejdsdagens start skal underrette arbejdsgiveren om din sygemelding. Det er dit ansvar at sikre, at sygemeldingen bliver foretaget.
Der er ikke krav om løbende opdateringer eller daglige sygemeldinger – det er tilstrækkeligt at have meldt sig syg på første sygedag. I tilfælde af konflikter mellem dig og arbejdsgiveren anbefaler Business Danmark, udover den sædvanlige telefoniske sygemelding, at sende en mail til firmaet for at dokumentere sygemeldingen.
Som funktionæransat har du ret til sædvanlig fast løn under sygdom.
Som studerende kan du være berettiget til barselsdagpenge under følgende tre omstændigheder:
- Fast arbejde ved siden af uddannelsen:
- Elev i lønnet praktik:
- Orlov fra uddannelsen og ledig i a-kassen:
Reglerne og omstændighederne her kan være kringlede, så derfor anbefaler vi altid at du kontakter os.