Brug LinkedIn som indgang til arbejdsmarkedet  

LinkedIn er et uundværligt værktøj til at kommunikere dit ”professionelle jeg” ud til verden og er en kombination af en kæmpe CV database og et socialt netværk. I 2023 var der 1,7 millioner danskere, der havde en profil på LinkedIn.
Brug LinkedIn som indgang til arbejdsmarkedet
Det gode ved LinkedIn, er at du kan:

Det gode ved LinkedIn, er at du kan:

  • Identificere, udbygge og vedligeholde dit netværk
  • Finde opslåede jobs. 71% af virksomheder bruger LinkedIn til rekruttering af medarbejdere
  • Udvide dit overblik over hvor du proaktivt kan søge job uopfordret
  • Udnytte alle dine kontakter og netværk til at styrke din jobsøgning
  • Videndele og signalere faglighed bredt
  • Blive ”fundet” af HR­-folk
  • Signalere at du er ”online”, aktiv og engageret i de sociale netværk

Få yderligere hjælp

Har du ramt en mur i jobsøgningen? Eller er du ikke kommet i gang? Hvad end du har brug for sparring til din tilgang eller har en konkret ansøgning, så hjælper vores professionelle coaches dig godt igennem.

5 hacks fra recruiteren

Open to work

Open to work

Er du interesseret i et jobtilbud? Så skal du skilte aktivt med det. Gå ind i din profil og vælg fanen ”open to/ interesseret i” under dit billede. Her vælger du fanen "finding a new job/nyt arbejde", hvor du har to muligheder: Du kan aktivere "open to work" for alle i dit netværk, hvilket vil resultere i en grøn bjælke med teksten "open to work" på dit profilbillede - bruges typisk af hvis man er ledig. Er du i job bør du aktivere, at kun rekrutteringskonsulenter kan se, at du er åben for nye muligheder. Det betyder både, at du dukker op på headhunterens søgestreng, hvis/når de filtrerer på ”open to work” - ligesom din nuværende chef, kunder og kolleger ikke kan se, at du er åben for tilbud.

Skills-sektionen

Skills-sektionen

Når du har aktiveret ”open to work”, skal du tydeliggøre dine skills, så rekrutteringskonsulenter kan se, at du har netop de kompetencer, de er på jagt efter. Det gør du under fanen ”skills/kompetencer”. Det er vigtigt, at du ikke opfinder dine egne begreber, men bruger dem, som allerede foreslås på LinkedIn – det er de nøgleord, rekrutteringskonsulenten søger på. Vær ikke nærig med dine kompetencer – har du gennemført et kursusforløb – også af kortere varighed, hvor du har erhvervet dig nye færdigheder, så skriv dem på under "licenser/certificeringer. Jo flere kroge du har i vandet, desto større sandsynlighed er der for, du fanger fisk.

About-sektionen

About-sektionen

Når du har tilføjet diverse skills, skal du arbejde med feltet ”about/om”, som er det første, der dukker op på skærmen, når en headhunter har fundet dig i LinkedIn-Rekrutter. Du har 2600 anslag til at redegøre for dine kompetencer, så headhunteren bliver nysgerrig efter at læse mere om dig. Kom både ind på dine personlige og faglige kompetencer – brug gerne bullets.

Finpuds din erfaring

Finpuds din erfaring

Under din erhvervserfaring skal du kort og præcist redegøre for, hvad du har arbejdet med, de steder du har været ansat - og ikke mindst fortælle, hvilke resultater du har opnået. Kunsten er at sælge dig selv til kurs 100 – hvor du hverken over- eller undersælger dig selv. Igen brug gerne bullets, så du i kort og overskuelig form sælger dig selv, og headhunteren får lyst til at kontakte dig.

Flødeskummet på toppen

Flødeskummet på toppen

Har du ovenstående fire elementer på plads, har du gjort, hvad du kan for at komme i headhunterens søgelys. Men du kan også give din LinkedIn-profil den sidste finish. Ved siden af ”open to/Interesseret i” er fanen ”Add profile section/tilføj profilsektion”. Her finder du ”additional/ekstra” med en dropdown-liste, du kan udfylde. Det kan for eksempel være dine sprogfærdigheder, bogudgivelser, frivilligt arbejde mv. – hvad end der er relevant for dig.

4 gode råd til at komme i gang

FOTO: Upload et billede af dig selv hvor du kan ses tydelig og ser professionel ud.

SPROG: Vælg det sprog, der er standard i den branche, du sigter mod

OVERSKRIFT: Skriv stillingsbetegnelse, efterfulgt af ”Søger nye udfordringer”. Overskriften skal også indeholde nøgleord, som du tænker en arbejdsgiver vil søge efter, såsom nyttige kompetencer.

BRANCHE: Vælg en branche du gerne vil arbejde indenfor og er kvalificeret til.

OFFENTLIG PROFIL: Det er navnet på din profil. Du kan vælge at ændre navnet på den, så den har dit eget navn og ikke en talkode

BAGGRUND: Start med en kort elevatortale om dig selv. Hvem er du, hvad er dine talenter, hvad brænder du for og hvad kan du tilføre en virksomhed

ERFARING: Indsæt tidligere jobs, ansvarsområder og succeser­ præcis som i et almindeligt CV.

KOMPETENCER: Vælg 6­-7 ”skills” som dit netværk kan godkende dig for. Gå ind og kvalificer andre af dine forbindelser først – så gør de typisk det samme for dig.

Tilmeld dig 5-­6 LinkedIn grupper, der har mange medlemmer fra den branche du sigter mod, og signaler derved dit faglige engagement og styrk dit personlige budskab.

Forbindelser

Jo flere forbindelser du har på LinkedIn, jo mere bliver din profil vist.

  • Søg og forbind med tidligere kolleger, studiekammerater, kunder og venner
  • Søg også på virksomheder. Så kan du både identificere medarbejdere, der har en LinkedIn profil, og se hvordan du er forbundet med dem
  • Send dem en invitation, men skriv en personlig hilsen i den. Der er plads til 300 tegn.
  • Start med at nævne fælles forbindelser, hvis I har det. Det kan også være en fælles interesse, studiebaggrund, professionel baggrund eller branche.
  • Referer til noget specifikt ved personen, som du beundrer eller har lagt mærke til, fx et projekt, de har arbejdet på, en artikel de har skrevet, eller en præstation.
  • Forklar hvorfor du ønsker at forbinde. Det kan være ønsket om at lære af deres erfaringer, dele indsigt, udforske samarbejdsmuligheder, eller diskutere fælles interesser.
  • Husk den professionelle tone. Selvom beskeden bør være personlig, er det vigtigt at holde tonen professionel.
  • Tilpas hver invitation. Undgå generiske beskeder, da de ofte føles upersonlige og mindre overbevisende.
  • Anvend din profil, ved at holde dig opdateret på diskussioner, personer og virksomheder, der interesserer dig og er relevante for din jobsøgning. Husk at engagere med dit netværk gennem kommentarer og diskussioner for at øge din profils synlighed.
  • Før en dialog ud fra gensidig værdi og vær professionel. Det er ikke Facebook.
  • Der skal være en anledning for kontakt. Men den må gerne være overfladisk…
  • Tryk på ”Syntes godt om” eller kommenter på diskussioner og indlæg, som foregår, gerne i form af henvisninger til artikler og lignende, frem for egne holdninger
  • Forsøg altid at tilføre noget til personerne i dit netværk, inden du beder dem om hjælp, gerne i form af anbefalinger, godkendelse af deres ”Skills”, henvisninger til grupper, eller med faglige inputs.
  • Gå ind og se på statistik. Hvis der ikke er nogen, der kigger på din profil, skal du nok ændre noget