Digital markedsføring  

Få grundlæggende forståelse for og konkrete værktøjer til online markedsføring
Digital markedssføring

Online markedsføring af virksomheden er vigtigere end nogensinde før. Og det kræver en solid online markedsføringsplan at nå målsætningerne.

Du får grundlæggende forståelse for online marketing, og du bliver i stand til at håndtere alt fra webanalyse og udvikling af strategier til planlægning og udførelse af konkrete aktiviteter.

Digital markedsføring er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring, men kan også tages som enkeltstående fag.

På dette fag bliver du guidet igennem den digitale marketingjungle, imens du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere dine egne online marketingprojekter.

Du lærer blandt andet om:

  • Digitale strategier og markedsføringsplaner.
  • Målsætninger og KPI (Key Performance Indicators).
  • Søgemaskineoptimering (SEO).
  • Annoncering på Google.
  • Webanalyse og måling af resultater.
  • Konverteringsoptimering, brugervenlighed og brugertest.
  • Content Marketing.
  • Facebook og Sociale medier.
  • E-mail markedsføring.
  • Relevant jura.

Faget giver 10 ECTS point