Seniorklub Aarhus
Kohalen venter på at få reserveret en plads til dig. Vi skal muuu-ligvis nyde årets bedste middag
ONSDAG DEN 26. AUGUST 2026Kl. 12:00 - MED ÆGTEFÆLLE
RESTAURANT KOHALEN ER EN AF DE ÆLDSTE RESTAURANTER I AARHUS HVILKET ER MED TIL AT SKABE EN AUTENTISK OG HYGGELIG STEMNING.
VI HAR BESTILT BORD, OG HER FÅR DU GOD DANSK OG KLASSISK MAD OG VI GIVER DIG MULIGHED FOR AT VÆLGE IMELLEM 3 RETTER
Når du tilmelder dig dette arrangement, skal du betale som vanligt, men maden som du bestemmer dig for, bedes du besvare via denne mail med hvor mange og hvilke retter du ønsker med det anførte nummer.
Nr. 1: Wienersnitzel af kalveinderlår med ærter, brasede kartofler, pandesmør og wienerdreng
Nr. 2: Engelsk bøf med bløde løg, surt, sovs og kartofler
Nr. 3: Æggekage med letsaltet flæsk, Tomat, purløg og hjemmesyltede rødbeder og rugbrød
Om Restaurant Kohalen
Restaurant Kohalen blev etableret i 1907 og Restaurantens officielle navn var i de efterfølgende år Kvægtorvets Restauration. Med en enkelt tidstypisk undtagelse tilbage i 1970’erne, hvor Kohalen bar det formelle navn, Kvægtorvets Cafeteria og Bodega, står Restaurant Kohalen som den har gjort det i over 100 år.●I 1998 overtog Jes og Rita Laustsen forpagtningen af den populære restaurant. Parret havde familiære bånd til stedet, fordi Jes Laustsens mormor i sin tid var køkkenchef på Kohalen og boede i lejligheden oven
over restaurationen.
VI MØDES PÅ ADRESSEN JÆGERGÅRDSGADE 164A, 8000 AARHUS C
PRISEN ER KUN KR. 150,00 PR. PERSON FOR MAD, 1 ØL, 1 VAND ELLER ET GLAS VIN. YDERLIGERE DRIKKEVARER ER FOR EGEN REGNING
SIDSTE FRIST FOR BETALING OG BINDENDE TILMELDING ER TIRSDAG DEN 18. AUGUST
FOREDRAG MED STEFAN G. RASMUSSEN
ONSDAG DEN 23. SEPTEMBER 2026Kl. 12:00 - MED ÆGTEFÆLLE
JowJow da, ham har du hørt om !!!og vi skal høre hans foredrag:
Fra kokostæppe til blå toner.
Det var jo netop ham der nødlandede et SAS-fly (Flight 751) på en mark ved den svenske landsby Gottröra, nordøst for Stockholm, den 27. december 1991.
Hændelsen, som ofte kaldes "Miraklet i Gottröra", skete kort efter start fra Arlanda-lufthavnen, da flyets motorer satte ud på grund af is. På trods af at flyet brækkede i tre dele ved landingen, overlevede samtlige 129 personer ombord.
Stefan G. Rasmussen har lavet mange andre interessante ting siden 1991
Stefan G. Rasmussen var konservativt medlem af Folketinget fra 1994 til 1996 men måtte ophøre sit medlemskab grundet en kraftig Tinnitus, han havde fået efter nødlandingen med SAS-flyet. I perioden 2000 og frem til 2005 var Stefan G. Rasmussen medlem af byrådet i Frederikssund. Han har udgivet bogen "Det gælder dit liv!" og har i mange år været en aktiv foredragsholder i både Danmark og udlandet. I 2021 udgav han bogen "Du ska' ikk' spørge mig" .
I 2005 genoptog Stefan G. Rasmussen aktivt musikken som hovedbeskæftigelse,
og han har siden da udgivet en del numre i genren Lounge Jazz: I 2011, "All of MeA'live!", i 2012, "Lazy Times", i 2017, "Fly Us to the Moon", i 2018, "Let Me Sing for Evermore", i 2021, "Just for You, Vol. 1",, og "Just for You, Vol. 2".
Stefan bor i Ry og er meget aktiv i lokalområdet, han spiller ofte et sted i byen med hans ”Verdens Mindste Big Band” og er bl.a. aktiv sanger i Ry Seniorkor.
Endvidere startede Stefan G. Rasmussen iAarhus Swingbandi 2024.
Nu skal i ikke tro, at i skal høre om flyulykken, det skal i ikke, men derimod om Stefans liv som det har formet ham og samtidig høre ham udøve hans sang og musiske færdigheder.
VI MØDES PÅ ADRESSEN FOLKEHUSET, VOLDBÆKVEJ 92, 8220 BRABRAND
PRISEN ER KUN KR. 150,00 PR. PERSON FOR: FOREDRAG, SPISNING, 2 ØL, 2 VAND ELLER 2 GLAS VIN SAMT KAFFE OG KAGE.
SIDSTE FRIST FOR BETALING OG BINDENDE TILMELDING ER:
ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER
Besøg på Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling
ONSDAG DEN 21. OKTOBER 2026Kl. 10:00 - MED ÆGTEFÆLLE
Jydsk Emblem Fabrik A/S er en virksomhed med årelange traditioner inden for fremstilling af emblemer,
sportspræmier, navneskilte, uniformstilbehør samt reklame & merchandise
artikler.
Det er traditioner der fastholdes, og med en bred vifte af produkter er Jydsk
Emblem Fabrik A/S en værdiskabende samarbejdspartner for alle virksomheder,
der ønsker at udbrede deres brand.
Siden etableringen i 1886 har Jydsk Emblem Fabrik A/S udvidet sit sortiment. I dag tilbyder de både standardløsninger og innovativ specialfremstilling for at tilgodese alle deres kunder.
I dag er Jydsk Emblem Fabrik A/S en af de få skandinaviske virksomheder, der fortsat har egen produktion. Fabrikken er placeret i Malling, syd for Aarhus og
ledes i dag af adm. direktør René Milholt.
I 2026 har Jydsk Emblem Fabrik A/S 140 års jubilæum.
Jydsk Emblem Fabrik A/S er gået fra at være et lille firma i branchen til at være
den førende indenfor salg af emblemer, sportspræmier og uniformstilbehør.
De tilbyder gravering på produkter, tryk på alt fra tekstil til valgplakater, specialfremstilling af bl.a. medaljer, emblemer og awards. Endvidere tilbyder de et bredt udvalg af produkter, som du kan bruge til at promovere dit brand.
Som fast samarbejdspartner i Jydsk Emblem Fabrik A/S, tilbyder de en kundevendt platform, hvor man kan genbestille sine foretrukne varer. De har også mulighed for at opbevarer kundens varer på deres lager i en given periode.
VI MØDES VED JYDSK EMBLEM FABRIK A/S, SOFIENLYSTVEJ 6 – 8340 MALLING
PRISEN ER KUN KR. 150,00 PR. PERSON FOR: BESØG OG SPISNING PÅ MALLING KRO, STATIONSPLADSEN 2, MALLING
TIL MADEN VIL DER VÆRE, EN ØL, EN VAND ELLER ET GL. VIN EFTER EGET ØNSKE. YDERLIGERE DRIKKEVARER ER FOR EGEN REGNING
SIDSTE FRIST FOR BETALING OG BINDENDE TILMELDING ER FREDAG DEN 9. OKTOBER
BANKOSPIL I ”KLUBHUSET”
ONSDAG DEN 11. NOVEMBER 2026Kl. 12:00 - MED ÆGTEFÆLLE.
BANKOSPIL MED GAVEKORT OG ANDRE GODE GEVINSTER
Igen i år, vil der være en fin ”Hovedgevinst” i sidste spil.
Støt dig selv og støt op om vore arrangementer, kom og deltag i det dejlige sociale liv som vi har i klubben og få en god snak med en gammel kollega.
Herved kan du være med til, at vi alle får nogle bedre oplevelser fremover.
TRE BANKOPLADER ER I ÅR INKLUDERET I PRISEN SOM KUN ER KR. 180,00 ALL INCLUSIVE PR. PERSON
VI MØDES I FOLKEHUSET, VOLDBÆKVEJ 92, BRABRAND
PRISEN ER KUN KR. 180.00 PR. PERSON FOR 3 BANKOPLADER-MAD, 2 ØL, 2 VAND ELLER 2 GL. VIN OG KAFFE MED KAGE. YDERLIGERE DRIKKEVARER ER FOR EGEN REGNING
SIDSTE FRIST FOR BETALING OG BINDENDE TILMELDING ER ONSDAG DEN 5. NOVEMBER
JULEFROKOST I ”KLUBHUSET”
ONSDAG DEN 9. DECEMBER 2026 Kl. 12:30 - MED ÆGTEFÆLLE.
VI INDBYDER TIL EN RIGTIG DEJLIG JULEFROKOST. VI SØRGER FOR,AT DER ER DET DER SKAL VÆRE.
Menuen:
Julemenuen i FOLKEHUSET er endnu ikke bestemt, men
når invitationen kommer ud, vil menuen blive meddelt.
En lille overraskelse
Der vil være følgende frie drikkevarer I arrangementet:
Vin, Øl, Vand og Akvavit
Kaffe med småkager
Sidst men ikke mindst, vil der være mange deltagere med et godt julehumør.
VI MØDES I FOLKEHUSET, VOLDBÆKVEJ 92, BRABRAND
PRISEN ER KUN KR. 150.00 PR. PERSON FOR ALTINKLUSIV. MAD, ØL, VAND, VIN, KAFFE, KAGE
SIDSTE FRIST FOR BETALING OG BINDENDE TILMELDING ER ONSDAG DEN 27. NOVEMBER