Prøv kræfter med IT og udvikling i Business Danmark

Er du IT-studerende, som snart skal i praktik? Så send os straks en ansøgning og bliv praktikant i 3 måneder i vores IT-afdeling til januar.
Her bliver du en del af et team, der understøtter hele organisationen med alt fra support til udvikling af software og integration hos eksterne samarbejdspartnere.
Dine opgaver
Dine opgaver afhænger af dine kompetencer og interesser. Du kan prøve kræfter med de væsentligste områder inden for IT, eksempelvis:
- Udvikling og tilpasning af interne systemer og applikationer
Du kommer til at arbejde med webudvikling i C#/.NET og JavaScript, udvikle plugins og integrationer i Microsoft Dynamics 365 samt bygge interne værktøjer i Power Platform. - Integrationer og dokumentation
Du kan arbejde med integrationer til eksterne systemer, udvikle API’er og lære at dokumentere løsninger ved hjælp af UML og andre modeller, så projekterne kan overdrages og videreudvikles professionelt. - Fejlfinding, support og procesautomatisering
Du får erfaring med at analysere og løse tekniske problemer, kommunikere med brugere og interessenter og finde årsagerne til fejl på en effektiv måde. Du lærer at arbejde som en konsulent, hvor du både forstår teknikken og forretningens behov.
Om dig
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse som fx datamatiker, IT-teknolog, professionsbachelor i softwareudvikling eller lignende. Du har lyst til at arbejde med praktiske problemstillinger i et professionelt miljø.
Du er nysgerrig, selvstændig og trives med at finde løsninger i samarbejde med andre, og du tager ansvar for dine opgaver og bidrager med positiv energi til fællesskabet.
Du får din egen mentor
Vi lægger vægt på, at du lærer noget og udvikler dig gennem forløbet. Du får tilknyttet en mentor, som giver faglig sparring og sørger for, at du får opgaver, der matcher dit niveau. Hen ad vejen kan du få ansvar for egne projekter, fx mindre udviklingsopgaver eller interne værktøjer.
Om afdelingen
IT-afdelingen spiller en vigtig rolle i Business Danmark og er et centralt punkt for alle arbejdsprocesser. Vi udvikler og vedligeholder løsninger, der understøtter den daglige drift og gør hverdagen lettere for både medlemmer og medarbejdere. Vores teknologiske fundament bygger på Microsofts platforme, herunder Dynamics 365, Azure og Power Platform.
Ansøgning
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV i dag til Head of IT Patrick Jønsson på ppj@businessdanmark.dk og ring på tlf. 3374 0233, hvis du har spørgsmål.
Business Danmark sikrer faglig udvikling og juridisk tryghed for medlemmer, der arbejder professionelt med salg og marketing som leder, medarbejder eller selvstændig.Vi har kontor tæt ved Rødovre og Hvidovre Station og med bus 7A lige til døren – lækre, nye faciliteter, frokostordning og fri parkering – og masser af socialt samvær, sjov og fredagsbarer.