Se, om du råd til at gå tidligt på pension
Drømmer du – som mange andre danskere – om at trække dig tidligt fra arbejdsmarkedet. Se, hvor du finder ud af, om du har råd
Fire ud af ti danskere – ung som ældre – håber, at de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de rammer folkepensionsalderen. Det viser ny Norstat-undersøgelse lavet for Business Danmark blandt 1.268 danske lønmodtagere.
I denne artikel får du overblik over, hvornår du kan gå på folkepension, hvor meget du cirka skal have på kistebunden og hvor du kan finde svar på, hvor meget du allerede har opsparet.
Hvornår kan du gå på pension?
Det afhænger kort og godt af, hvornår du er født – men ikke alt er mejslet i granit endnu. Folkepensionsalderen følger levealderen – det besluttede folketinget tilbage i 2006. Hver femte år tager forligspartierne stilling til, om det skal fortsætte. Det sker næste gang i 2025.
Det ligger dog lige nu fast, at er du født mellem 1956-1962 kan gå på folkepension som 67-årig, mens du kan gå fra som 68-årig, hvis du er født fra 1963-1966. Er du født mellem 1967-1970 går du på folkepension som 69-årig. Tjek folkepensionsalder-beregneren – hvis du er født i 1970 eller før.
I 2025 beslutter folketinget, om pensionsalderen skal fortsætte i vejret for alle født i 1971 eller senere. Ældresagen har lavet en prognose for, hvordan folkepensionsalderen kan tænkes at stige – hvis du er født i 1971 eller senere.
Her kan du se, hvor meget du har opsparet?
Hvis du er, som de fleste andre danskere, har du en arbejdsmarkedspension eller måske endda flere.
På pensionsinfo.dk kan du få et samlet overblik over dine pensioner - og ikke mindst få en prognose for, hvor meget du vil få udbetalt i arbejdsmarkedspension, ATP og folkepension. Du kan også beregne, hvad du vil få udbetalt, hvis du vil gå tidligere på pension. Hertil kommer dine eventuelle frie midler, friværdi i bolig og egne investeringer.
Hvad kan du få i folkepension?
Det er bare med at spare op til din alderdom, for folkepensionen bliver du ikke fed af. I 2023 får en folkepensionist 6.694 kr. om måneden – før skat. Rig som fattig får folkepensionen.
Herudover er det muligt at få et par indtægts- og formuebestemte tillæg – derfor kan det være godt at tage en pensionsrådgiver med på råd, om hvordan du bør disponere dine midler.
Det ene er et månedligt pensionstillæg på 7.745 kr. for enlige og 3.963 for gifte/samlevende. Om eller hvor meget du kan få afhænger især af, hvor meget du får udbetalt i arbejdsmarkedspensioner. Derimod har det ingen betydning om du har formue eller friværdi i bolig. Beregn om du kan få pensionstillæg.
Og så er der ældrechecken på 19.200 kr. årligt til dem med en lav indkomst og en lille formue. Ved tildelingen ser man især på, hvor mange penge du har i banken eller under hovedpuden, værdien af dine aktier og obligationer og værdien af et nedsparingslån i fast ejendom. Det betyder derimod intet, hvad du har af værdi i fast ejendom, pensioner, dyre malerier og lignende. Beregn om du kan få ældrecheck.
Hvor meget skal du have på kistebunden?
Der findes ingen one size fits all. Men for at opretholde din levestandard som pensionist anbefaler ATP at;
- Lavtlønnede med en kort uddannelse indbetaler 12 pct. af lønnen til pension
- Mellemlønnede med en mellemlang uddannelse indbetaler 12-15 pct. af lønnen til pension
- Højtlønnede med en lang uddannelse indbetaler 15-18 pct. af lønnen til pension.
En tommelfingerregel fra Finanshuset, der yder uvildig økonomisk rådgivning, lyder, at du skal have opsparet en pensionsformue på 70 pct. af dit årlige forbrug i pensionsperioden gange 20-25 pensionsår. Det vil sige, at har du et forventet udgiftsniveau på 400.000 kr. om året, så skal din samlede pensionsformue være 5,6-7 mio. kr. I Mybanker er tommelfingerreglen, at du over et arbejdsliv skal lægge 7-10 gange din årsløn før skat op fra til pension.
I snit lægger Business Danmarks medlemmer 11 pct. af lønnen til side til pension.
