Forskellige hacking-fælder truer unge og ældre
Black Friday er ikke kun forbrugernes fest, det er også hackernes. Se, hvor din aldersgruppe er mest udsat, og test, om du kan spotte digital svindel
"Sikkerhedsadvarsel: Der er en markant stigning i cybertrusler. Aktiver antivirusbeskyttelse nu."
Sådan lyder den korte udgave af en længere mail, flere borgere modtog i august. Angiveligt sendt af Center for Cybersikkerhed. Det var naturligvis svindel, lød advarslen fra CFCS om de falske mails.
Faktisk har næsten seks ud af ti danskere været udsat for forsøg på phishing via mail, sms eller telefonopkald, men heldigvis falder kun 1 pct. i fælden og udleverer de oplysninger, svindlerne er på jagt efter, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen.
Men på trods af det er der god grund til at være på stikkerne lige nu. For ikke alene står årets digitale forbrugsfest, Black Friday, for døren, alverdens it-kriminelle står også på spring for at komme ind ad din digitale bagdør ad andre omveje.
Unge værner om deres sociale profiler
Vi er alle sårbare over for hacking – men på hver vores måde, viser en ny undersøgelse lavet af Norstat for Business Danmark blandt 1.019 danske lønmodtagere. Og din risikoprofil er knyttet til dit medieforbrug, og hvordan du følger med i den digitale udvikling, hvilket tit afspejler sig i din alder.
Aldersgruppen 19-49 år er mest på vagt, når det gælder om at værne om deres profiler på sociale medier, hvor 58 pct. beskytter sig med to-faktor-godkendelse, mens lidt færre (54 pct.) bruger samme sikkerhedsprocedure for at beskytte deres mail.
"De unge er mere opmærksomme på risikoen for identitetstyverier. De har bygget et socialt netværk op på et hav af platforme, og det vil være et mareridt, hvis de bliver hacket," fortæller it-chef i Business Danmark, Flemming Bjerring Jensen.
Her er seniorerne mest påpasselige
Langt færre ældre har derimod styr på den ekstra to-faktor-sikkerhed. Kun 45 pct. af de 50-66-årige bruger det på sociale medier, og endnu færre (37 pct.) for at beskytte deres mails.
Til gengæld er de flittigst til at skifte password på den private computer. Her undlader kun 29 pct. at skifte password med jævne mellemrum, mens over halvdelen (52 pct.) af de 19-34-årige aldrig skifter password.
It-chef Flemming Bjerring Jensen minder om, at det langt fra er nok at skifte password for at forebygge hacking. Det vigtigste er at lave lange passwords, som er komplicerede for andre at gætte.
"Det er simpel matematik. Jo længere passwordet er, jo flere kombinationsmuligheder skal der knækkes, før en hacker finder det rigtige. Men samtidig skal det være noget, du personligt kan huske – men undlad de oplagte med navne på familien og hvor du bor," siger han.
Hjælp, når du er blevet hacket
Er du som privatperson eller virksomhed blevet udsat for online svindel, identitetstyveri eller krænkelser med billeder på nettet, så er der hjælp at hente på hjemmesiden Sikkerdigital.dk, som Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og flere samarbejdspartnere står bag.
På Sikkerdigital kan du blandt andet teste, om du kan spotte et scam og hente tips fem til, hvordan dine børn undgår digital svindel.
Også flere forsikringsselskaber – blandt andre Codan og Topdanmark – er begyndt at hjælpe kunderne med at spotte og rydde op, hvis de har været udsat for svindel eller krænkelser på nettet.
Læs også: Privatansatte er de nemmeste ofre for hacking
Hvad er to-faktor-godkendelse?
To-faktor-godkendelse er en sikkerhedsmetode, der kræver, at brugeren gennemgår to forskellige trin for at logge ind på en konto eller få adgang til en tjeneste. Det tilføjer et ekstra lag af beskyttelse ud over blot et brugernavn og et password. De to faktorer, man typisk bruger, kan være:
- Noget, du ved: som en adgangskode eller PIN-kode.
- Noget, du har: som en fysisk enhed (eksempelvis en mobiltelefon, hvor du får tilsendt en engangskode via sms eller bruger en app til at generere koden).
- Noget, du er: som biometriske data – fx fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.
