Derfor bliver hver tredje hjemme fra julefrokosten

85 pct. af landets arbejdspladser holder fast i den traditionsrige julefrokost, viser en dugfrisk undersøgelse fra Norstat, lavet blandt 1.153 danske lønmodtagere for fagforeningen Business Danmark.

Men selvom mange mærker kollegernes velmenende forventningspres om at deltage, vælger mange alligevel at melde afbud.

Knap hver tredje (31 pct.) deltager nemlig aldrig eller kun sjældent i den årlige julefrokost på arbejdspladsen. Tendensen er særlig udbredt i det offentlige, hvor man ofte selv betaler gildet.

Årsagerne til at blive væk varierer, men særlig én begrundelse går igen i fire af de fem mest omtalte forklaringer: Vi har ganske enkelt ikke lyst til at socialisere med nogen, vi ikke rigtig kender og er tætte med.

Faktisk er hver fjerde decideret ukomfortabel, hvis de får en kollega til bords, som de ikke kender særlig godt. Det gælder i særlig høj grad kvinder og de 19-49-årige end ældre kolleger med længere anciennitet.

"Det er naturligvis frivilligt at deltage, men der er også fordele ved at afsætte et par timer til denne tilbagevendende begivenhed. Det kan nemlig bidrage til at styrke ens netværk på arbejdspladsen," siger CEO i Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen, der kalder julefrokosten og andre begivenheder på jobbet fællesskabets lim, man som arbejdsgiver skal motivere medarbejderne til at deltage i.

Den sejlivede myte om de vilde julefrokoster med masser af alkohol dukker op år efter år.

Men virkeligheden er efterhånden ved at være en anden.

Ifølge Danmarks Radio disker flere arrangører af julefrokoster oftere og oftere op med alkoholfri alternativer til øl og snaps. Det gælder for eksempel konferencestedet DGI Byen i København.

"Ni ud af ti firmaer, vi arrangerer julefrokost for i år, lægger vægt på de alkoholfri alternativer. Det er mange flere end tidligere," siger Steffen Salerni, der er F&B-chef i Øksnehallen og DGI Byen.

Business Danmarks undersøgelse bekræfter også, at frygten for kollegernes overdrevne indtag af alkohol ikke er det, der holder de fleste væk. Hver tiende mener, at festen ofte tager overhånd, mens 16 pct. oplever, at alkohol påvirker stemningen negativt.

"Tallene er relativt små, men én grænseoverskridelse er selvfølgelig én for meget. Det er aldrig acceptabelt at overskride andres grænser. Heldigvis har mange arbejdsgivere i dag et skarpt fokus på denne problematik og understreger, at dårlig opførsel ikke tolereres," siger Martin Kildgaard Nielsen.

Han tilføjer, at debatten om #MeToo har haft en positiv indvirkning på, hvordan folk opfører sig til julefrokoster.

"Jeg tror, mange er blevet mere bevidste om deres adfærd til julefrokoster, blandt andet på grund af de sager, vi har set de senere år. Selvom man aldrig helt kan eliminere grænseoverskridende adfærd, ser vi det ikke længere i samme omfang som tidligere," siger han til Avisendanmark.dk og uddyber:

"Som fagforening bliver vi af og til kontaktet, når en medarbejder har oplevet grænseoverskridende adfærd. Henvendelserne steg under #MeToo-bølgen, hvor mange blev mere opmærksomme på, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt. Siden er antallet faldet igen, og vores tidligere undersøgelser bekræfter, at flere nu er mere bevidste om, hvad der er i orden, og at upassende opførsel kan få direkte konsekvenser for ens arbejdsliv – heldigvis," siger han.

• 34 %: Der deltager for mange mennesker, som jeg ikke har en relation til i det daglige
• 26 %: Det passer sjældent ift. andre aftaler/forpligtelser
• 25 %: Når arbejdsdagen er overstået, har jeg ikke overskud til at deltage i sociale arrangementer på jobbet
• 25 %: Jeg deltager generelt ikke i festligheder i arbejdsregi
• 20 %: Jeg har ikke lyst til at socialisere med kollegaer/ledere uden for alm. arbejdstid
• 19 %: Indholdet i julefrokosten falder ikke i min smag
• 19 %: Der indgår for meget alkohol
• 8 %: Jeg har dårlige erfaringer fra tidligere julefrokoster på jobbet

Kilde: Norstat for Business Danmark, november 2024