Samkøring
Hver måned skal vi sammenligne dine oplysninger i vores system med de oplysninger, din arbejdsgiver giver til SKAT.
Det lugter lidt af KONTROL og dermed af, at man kan komme til at gøre ting forkert. Vi kan godt forstå, hvis vores breve om den såkaldte samkøring af registre kan skabe lidt uro og forvirring. Vi har netop sendt brevene ud, og vores telefoner gløder.
Men du skal vide, at det ikke er så voldsomt eller kompliceret, som det kan virke til. Vi skal her i a-kassen bare sørge for at regulere, så pengene passer. Det betyder også, at du ikke behøver undskylde og beklage til os, hvis der er en difference. Du behøver kun at gøre noget, hvis du ikke er enig.
Her er, hvad du skal gøre
Tjek først og fremmest efter, om du er enig i differencen - inden den frist, der står i brevet
- Er du uenig: Sæt kryds i JA på samkøringskortet, som du finder på selvbetjeningen under fanebladet dagpenge eller efterløn – alt efter, hvad dit brev handler om. Skriv årsagen i tekstfeltet på samkøringskortet til, hvorfor du ikke er enig. Du skal ikke samtidig sende en besked til os, for vi skal kun bruge oplysningerne på samkøringskortet. Det er vigtigt, du overholder tidsfristen i brevet.
- Er du enig, skal du ikke gøre noget. Vi regulerer automatisk.