Teamledelse
Vil du styrke dine kompetencer som leder og blive bedre til at lede processer og tiltag, der udvikler teamsamarbejde, effektivitet og præstation? Så er dette 4-dages kursus i teamledelse et godt valg for dig.

Teamledelse er for dig, der har ansvaret for et eller flere teams eller som på anden vis i det daglige arbejde med at understøtte teams i deres opgaveudførelse, samarbejde og udvikling.
Du kan være leder, projektleder, koordinator, souschef eller have en anden nøglefunktion i din virksomhed.
Når du er færdig med kurset, kan du:
- Varetage rollen og vigtige funktioner som teamleder i praksis.
- Analysere, forstå og håndtere praksisnære problemstillinger i team.
- Udvikle og tilpasse gruppeprocesser i både mindre og større grupper.
- Identificere og påvirke forskellige teamroller og skabe den rette udvikling i teamet.
- Skabe udvikling for dig selv som teamleder.
- Understøtte lærings- og teambaserede miljøer i og imellem teams i din virksomhed.
Tag som enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Faget giver 5 ECTS-point.