Recession ret forude, advarer økonomer. Fyringsrunder og galoperende priser på energi og varer får nu danskerne til at forsikre deres indtægt
Ledighedstallene er helt i bund, men alle advarselslamper bimler og bamler i økonomernes maskinrum. De økonomiske vismænd præsenterede i oktober en dyster prognose med 100.000 færre i beskæftigelsen i 2023. Og nu tager danske lønmodtagere også bestik af situationen.
Ny undersøgelse gennemført af Norstat for fagforeningen Business Danmark viser, at hver niende dansker på arbejdsmarkedet (11 pct.) frygter, at de er blandt de fyringstruede i den nærmeste fremtid. Bekymringen er klart størst blandt yngre og børnefamilier under 49 år (14 pct., mens kun 6 pct. over 50 år gruer for en opsigelse.
Til sammenligning bekymrede kun 8 pct. sig om en opsigelse en måned efter den historiske nedlukning på grund af coronakrisen i foråret 2020, viser sammenlignelige tal fra en tidligere YouGov-undersøgelse fra Business.
Og det har sat gang i efterspørgslen på lønforsikringer, fortæller CEO i Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen.
- Vi får i øjeblikket rigtig mange forespørgsler på lønforsikringer, selv om ledigheden i salg og marketing er den laveste i mange år. De to seneste måneder har 46 procent flere nytegnet vores lønsikring end samme periode sidste år, fordi mange er urolige for, hvordan privatøkonomien vil blive påvirket i tilfælde af en opsigelse, siger han.
Samme mønster ser man i både Købstædernes Forsikring og navnlig i Topdanmark, hvor salget af lønsikringer ifølge Finans.dk lå to og en halv gange over normalen i oktober.
- Vi har aldrig oplevet så heftig en reaktion på vores kampagner. De kraftige prisstigninger har for mange af os vist, hvor sårbare vi egentlig er økonomisk. Og bekymringen for, om økonomien kan hænge sammen, hvis vi mister vores job, er derfor formentlig steget, siger privatdirektør Carsten Elmose fra Topdanmark til Finans.dk.
Vi frygter en privatøkonomisk deroute
Internationale topøkonomer peger også på, at den høje inflation og reallønsfaldet vil fortsætte helt ind i 2024. Med udsigt til en sådan langvarig krise forventer mere end hver tredje (37 pct.) af danskerne at skulle æde af opsparingen og knap hver syvende (15 pct.) frygter decideret at ende i økonomiske problemer. Her peger pilen igen på danskere under 49 år.
Martin Kildgaard Nielsen fra Business Danmark bemærker samtidig en udpræget tendens, der lige nu kendetegner arbejdsmarkedet generelt.
- Vi kan se, at mange lige nu bider sig fast i bordpladen i deres nuværende job – man ved, hvad man har, men ikke, hvad man får. Mange har opbygget en årelang anciennitet med et langt opsigelsesvarsel, som de nødigt vil give slip på. Derfor går vi ind i en tid, hvor mange vil forlange et længere opsigelsesvarsel i deres nye job eller tegne en lønsikring – hvis de går med jobskiftetanker, forklarer han.
Norstat-undersøgelsen for Business Danmark viser også om, at mere end hver fjerde (29 pct.) højest vil kunne klare sig på den maksimale dagpengesats på 19.351 kr. i seks måneder
- På positivsiden står en dagpengereform med en forhøjet dagpengesats de første tre måneder til at blive virkelighed senest i 2023. Men gabet mellem løn og dagpenge vil fortsat være så stort, at mange højtlønnede fortsat vil supplere med en lønsikring, siger Martin Kildgaard Nielsen.