Mindre efterspørgsel, stigende priser og tilbagebetaling af coronalån har i 2022 udløst den største konkursbølge i danske virksomheder i mere end 10 år. Det har efterladt tusindvis af ansatte strandet uden løn i månedsvis.

Fra januar til oktober har mere end 2.200 virksomheder drejet nøglen om og sendt over 11.000 medarbejdere hjem uden løn. Især handelsvirksomhederne lider, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det mærkes også i fagforeningen Business Danmark, som i år har hjulpet markant flere konkursramte medlemmer med at hente deres manglende løn og feriegodtgørelse i Lønmodtagernes Garantifond.

- Allerede i august hjalp vi flere med løn i klemme ved en konkurs end hele sidste år. For de fleste kommer det som et chok, at de pludselig står uden arbejde og ikke mindst uden løn. Her hjælper vi dem med at holde skindet på næsen økonomisk indtil, vi har hentet deres manglende løn, feriepenge eventuelt fratrædelsesgodtgørelse i Lønmodtagernes Garantifond, siger Frank Kanlund, advokat og afdelingsleder i Juridisk Service i Business Danmark.

Kilde: Danmarks Statistik

Lønmodtagernes Garantifond så dagens lys for 50 år siden for holde hånden økonomisk under ansatte i tilfælde af en virksomhedskonkurs - og derved sikre at medarbejderne ikke flygter arbejdspladsen, så snart virksomheden kommer i økonomiske vanskeligheder.

Alle arbejdsgivere betaler kollektivt til fonden, hvor medarbejdere i dag maksimalt få godtgjort 160.000 kr. i manglende løn efter skat. Et beløb - som trods den accelererende løn- og prisudvikling - har stået stille i 13 år, og det får konsekvenser for stadig flere højtlønnede. Det får nu Business Danmark til at presse på for en højere max-godtgørelse.

- Da max-godtgørelsen blev hævet fra 110.000 til 160.000 kr. for 13 år siden, var 99 ud af 100 af vores medlemmer dækket ind. Men i dag er det rundt regnet hver tiende, som ikke fuldt får dækket løn og feriepenge i hele opsigelsesperioden. Historisk er max-godtgørelsen blevet hævet cirka hvert 5-8 år, og selv om loftet fik et ordentligt løft i 2009, hvor vi sidst så en stor konkursbølge efter finanskrisen, så er der nu igen behov for et løft, der understøtter den danske flexecurity-model, siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark til finans.dk.

Med den nuværende max-godtgørelse får du dækket løn i cirka fem måneder, hvis du eksempelvis tjener 50.000 kr. om måneden. Det betyder i praksis, at stopper din arbejdsplads med at udbetale løn og har du yderligere seks måneders opsigelsesvarsel, så mister du løngodtgørelse svarende til 100.000 kr. eller to måneders løn.

Kombinationen af et højere godtgørelsesloft i 2009 og et boom af konkurser efter finanskrisen betød dengang, at arbejdsgivernes bidrag til fonden blev syvdoblet fra 100 kr. til 693 kr. årligt pr. fuldtidsansat, fortæller ATP, der administrer Lønmodtagernes Garantifond. Dansk Arbejdsgiverforening var dengang glade for den nye max-godtgørelse, fordi det skaber ro i virksomheden og fraholder medarbejderne fra at sige op. I 2022 er arbejdsgiverne årlige bidrag til Lønmodtagernes Garantifond mere end halveret til 330 kr. om året pr. fuldtidsansat.

Fornemmer du, at en konkurs er under opsejling, skal du straks sørge for at få dækket alle dine udgifter, udlæg og få forskud for fremtidige udlæg - eller få et kreditkort i firmaets navn. Garantifonden dækker lønmodtagere, men ikke direktører, ledere med ansvar for den daglige drift eller i familie, ægtefælle eller samlever med ejeren.

Hvis din arbejdsplads går konkurs, kan vi give dig et rentefrit medlemslån på 3 x 20.000 kr. , mens vi skaffer din manglende løn i Lønmodtagernes Garantifond.

Garantifonden dækker ikke:

1. Diæter
2. Rejsegodtgørelse
3. Kørselsgodtgørelse
4. Repræsentationsudgifter
5. Andre udlæg og udgifter, som arbejdsgiveren skal refundere