Morgenens travlhed er afløst af ro. Klokken er 8.00, og kaffekoppen damper ved siden af tastaturet. På skærmen popper dagens første mails op. Arbejdsdagen er i gang, uden den hektiske myldretidstrafik og larmende storrumskontorer.

For op mod halvdelen af de danske lønmodtagere er hjemmearbejdspladsen blevet en fast del af arbejdslivet. Ikke nødvendigvis hver uge, men ofte nok til, at det betyder noget. Og det gode giver man ikke bare frivilligt slip på. Det siger en stor andel af de 1.009 lønmodtagere, som har besvaret en ny Norstat-undersøgelse lavet for fagforeningen Business Danmark, som AvisenDanmark.dk har omtalt.

Faktisk siger mere end halvdelen (52 pct.) af de 19-34-årige, der i dag kan arbejde hjemmefra, at de kan finde på at sige op og finde et andet job, hvis deres ret til hjemmearbejde blev taget fra dem. Blandt kollegerne mellem 35-49 år er det 45 pct. og kun 22 pct. for medarbejdere over 50 år.

"Det er ret vilde tal og vidner om, hvordan corona-pandemien har sat et varigt aftryk på vores arbejdsliv. Teknologien var moden, og medarbejderne har bevist, at de kan tage ansvar og være produktive, også uden for kontoret. Det fik mange virksomheder til at indføre faste hjemmearbejdsdage, og når noget bliver en del af hverdagen, er det svært at rulle tilbage," siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark, og uddyber:

"Vi står et sted, hvor hjemmearbejde for mange er lige så vigtigt som pension og ferie især for yngre og ansatte med børn – det er blevet en grundpille i det moderne arbejdsliv, og det skal arbejdsgivere tage alvorligt," fortæller han til Avisendanmark.

Flere og flere lønmodtagere ser fleksibilitet som en rettighed, ikke en gave. Hjemmearbejde er ikke længere en luksus, det er blevet et symbol på tillid, frihed og moderne ledelse. Og forsøger man at tage det fra folk, risikerer man ikke blot utilfredse medarbejdere, men også at støde dem fra sig.

Undersøgelsen viser tydeligt, at hjemmearbejdspladsen er blevet populær, fordi hjemmearbejde gør livet bedre – det meste af vejen rundt – både hvad angår familieliv, stress og produktivitet.

"Det moderne arbejdsliv er i stigende grad en integreret del af privatlivet. Det stiller nye krav til virksomhederne. Hvis man frygter, at fællesskabet lider, kan man jo skabe en hybridmodel, hvor der er faste fælles kontordage, og hvor man samtidig sikrer sociale og faglige samlinger. Det handler ikke om at vælge enten-eller – men både-og," siger Jens Neustrup Simonsen.

Men intet er sort-hvidt. Når det kommer til fællesskab og virksomhedskultur, er billedet mere nuanceret. Knap halvdelen (46 pct.) mener, at hjemmearbejde svækker fællesskabet på jobbet, og hver fjerde mener, at det skader virksomhedskulturen.

Hver ottende medarbejder (12 pct.) bekræfter også, at deres arbejdsplads det seneste år har rullet antallet af hjemmearbejdsdage tilbage, og lige så mange forventer, at reglerne for hjemmearbejde på deres arbejdsplads vil blive strammet den kommende tid.

Det er blandt andet tilfældet i flere store internationale virksomheder, hvor de ansatte nu skal møde ind på kontoret hver dag, men også i danske virksomheder som Nykredit og for kontoransatte i Joe & the Juice.

Over for DR påpeger forsker i hjemmearbejde hos DTU, professor Christine Ipsen, at en del af forklaringen er, at ledere mangler erfaring med at lede på distancen. Mens Peter Holdt Christensen, lektor på CBS og forsker i hjemmearbejde, peger på, at virksomhederne har svært ved at finde balancen mellem medarbejderens individuelle behov, opgaverne og fællesskabet.

I mange kontrakter og aftaler har ledelsen mulighed for at regulere antallet af hjemmearbejdsdage, men der kan være tilfælde, hvor det vil blive anset som en væsentlig ændring, som skal varsles.

Podcasten "Karriereklubben" på mediet Finans har også sat fokus på dilemmaet med tilbagerulning af hjemmearbejdsdage. Hør podcasten her.