Gratis a-kasse for studerende
Ved at være medlem af a-kassen et år før du dimitterer/slutter uddannelsen, får du alle fordelene:
- Du får ret til dagpenge fra dag ét, efter du slutter din uddannelse.
- Du slipper for karensperioden på en måned og får ret til dagpenge, straks du er færdig med din uddannelse. Du tjener dermed 14.557 kr. om måneden kvit og frit.
Betingelser:
- Du skal følge en uddannelse af minimum 18 måneders varighed og skal modtage løn eller SU.
- Hvis du er i praktisk uddannelse (elev/lærling), må du ikke have indtjening ud over din overenskomstmæssige elevløn. Dvs. du må ikke have et fritidsjob/bijob.
- Hvis du er på en teoretisk uddannelse, må din samlede bruttoindtægt fra fx SU og fritidsarbejde højst udgøre max. dagpengesats (285.669 kr.).
- Du må ikke modtage anden offentlig forsørgelse (pension, revalidering, kontanthjælp mv.).
- Hvis du bliver/er over 30 år i perioden med gratis a-kasse, skal du betale til efterlønsordningen og have optjent dagpengeret på baggrund af arbejde eller tidligere have fået dagpenge som lønmodtager.
Du kan ikke få ydelser fra a-kassen i den periode, hvor du har gratis medlemskab.
Du skal være opmærksom på, at gymnasiale uddannelser samt handelsskoler, tekniske skoler og grundskoleuddannelser ikke berettiger til gratis a-kasse.