Chokpris, særtilbud, spar 50% - men i forhold til hvad? Normalprisen skal være tydelig for forbrugerne, ellers vanker der kæmpe bøder
Den 28. maj blev reglerne strammet for prismarkedsføring. Det sker som konsekvens af nye EU-regler.
Konkret blev §9a i bekendtgørelsen om prismarkedsføring ændret. Et nøgleord i de reglerne er ”normalprisen”, som er den laveste pris varen har haft før prisnedsættelsen.
Her er de otte vigtigste ting, du bør vide:
- Det vigtigste først. Bøderne for at overtræde de nye regler stiger voldsomt – op til 4 pct. af virksomhedens årlige omsætning, hvis sagen rejses i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark - 37 stk. 7.
- Du skal skilte tydeligt med normalprisen på alle tilbudsvarer, så man nemt kan gennemskue rabatten. Det kan godt blive en grafisk udfordring.
- Normalprisperioden forkortes fra 42 til 30 dage. Sænker du derfor prisen med 30% på jeres 30-års jubilæum, så betragtes denne pris som den nye normalpris, du skal sammenligne med, hvis du laver et nyt tilbud 30 dage frem.
- Du kan køre med den nedsatte pris i 10 ud af de 30 dage i normalprisperioden.
- For let fordærvelige varer – for eksempel fødevare - gælder normalprisperioden i 14 dage.
- Små prisbasker-kampagner – som Black Friday - tæller nu også med i normalprisperioden på 30 dage – det gjorde de ikke tidligere. Så igen, giver du 25% rabat på Black Friday 25. november, så er det den nye normalpris de næste 30 dage.
- Sænker du prisen gradvist i en tilbudsperiode – for eksempel fra Black Friday og hen mod julesalget - så må du gerne sammenligne med normalprisen, før den første prisreduktion i perioden. Det måtte man ikke tidligere.
- Læs Forbrugerombudsmandens retningslinjer og pressemeddelelse om prismarkedsføring - og kontakt din brancheorganisation eller dit bureau for mere information.