Gruppeliv  

Dækninger

Livsforsikring

Din livsforsikring udbetales til dine efterladte, hvis du dør, uanset om det skyldes sygdom eller ulykke. Udbetalingen er skattefri og summen er afhængig af din alder. Er du under 53 år, er summen på 450.000 kr. Derefter aftrappes summen gradvist til 56.250 kr., når du er 59 år.

Under 53 år 450.000 kr.
Fyldt 53 år 393.750 kr.
Fyldt 54 år 337.500 kr.
Fyldt 55 år 281.250 kr.
Fyldt 56 år 225.000 kr.
Fyldt 57 år 168.750 kr.
Fyldt 58 år 112.500 kr.
Fyldt 59 år 56.250 kr.

Kritisk sygdom

Alle kan blive ramt af alvorlig sygdom. Hvis du rammes af en sygdom, der er omfattet af forsikringen, får du udbetalt 50.000 kr. For kræft gælder det dog, at hvis du inden forsikringstiden har fået diagnosticeret kræft, og der er gået mindst 10 år siden kræftdiagnosen blev stillet, vil der være ret til udbetaling, hvis du igen har fået diagnosticeret en kræftsygdom i forsikringstiden.

Du kan få udbetaling under denne dækning flere gange - bare ikke for samme sygdom. Udbetaling sker, når diagnosen er stillet, eller operationen er gennemført, og sagen er vurderet af Topdanmark. Du kan vælge at tegne yderligere 50.000 kr. på kritisk sygdom, så du i alt er dækket for 100.000 kr.

Kritiske sygdomme, der er omfattet af forsikringen:

  • Kræft, leukemi og lymfoner
  • Blodprop i hjertet
  • AIDS
  • Hjertekaroperation pga. kranspulsåreforkalkning (Bypass/PCI)
  • Hjerteklapkirurgi
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen med blivende følger
  • Kronisk hjertesvigt
  • Terminal sygdomme (dvs. diagnoser hvor levetiden ikke overstiger 12 måneder)
  • Livstruende hjerterytmeforstyrrelser
  • Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
  • Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
  • Dissemineret sklerose
  • Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)
  • Muskelsvind
  • HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte
  • Kronisk nyresvigt
  • Større organtransplantationer
  • Svær blodprop i lunge
  • Myasthenia gravis
  • Praktisk blindhed
  • Total døvhed
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom
  • Hjerne- eller hjernehindebetændelse inkl. TBE og Borrelia
  • Primær Ideopatisk Parkinsons Sygdom
  • Større forbrændinger (ambustio)
  • Svær sygdom i hovedpulsåren (aorta)

Ulykkesforsikring

Kommer du ud for en ulykke og får varigt mén på minimum 5%, er du dækket af en heltidsulykkesforsikring. Forsikringssummen er på 500.000 kr. Ved en méngrad fra 30% får du dobbelt udbetaling - hvis du eksempelvis bliver erklæret 100% invalid får du udbetalt 1.000.000 kr.

Méngraden afgøres efter en lægelig vurdering og fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens méntabel og er ens for alle uanset erhverv.