LukketEksklusivt foredrag med Morten Larsen fra Løvernes Hule
Rejsen med Hungry.dk - fra ide til exit
Erhvervsmanden Morten Larsen har stået i front for flere af Danmarks stærkeste online brands siden sidst i 90’erne. Han har været salgs- & produktchef på dba.dk, direktør i Just-Eat og CEO i Miinto Group.
I 2012 skiftede han topposterne ud med en hverdag som iværksætter og stiftede takeaway platformen Hungry.dk, som han senere solgte for et trecifret millionbeløb.
Morten Larsen er i dag investor i adskillige start-ups og løve i Løvens Hule fra 2024. Han er desuden administrerende direktør i Renbåd.dk.
Få hele iværksætterhistorien om Hungry.dk i et inspirerende foredrag og hør hvordan han sikrede kapital til sit projekt, hvilke strategier han arbejdede med og om de mange op- og nedture undervejs. Hvad fik ham til at udfordre én af de største spillere på markedet? Hvordan lykkedes han med det, som ingen troede på? Og hvordan får man succes, selvom man ikke lige var den bedste i skolen eller er gået den lige vej? Der er masser af læring, gode råd og sjove anekdoter.
Vi ses til et lærerigt, inspirerende og underholdende foredrag!
NB: Begrænsede antal billetter efter først til mølle princippet!