alle arrangementer
Forpremiere på Nattevagten 2

UdsolgtForpremiere på Nattevagten 2

Kom til forpremiere på Nattevagten 2 i Ro's Torv Kino d. 13. december kl.l.18:30! Popcorn og sodavand er inkl. i billetprisen

Kom til en gyselig forpremiere på Nattevagten - Dæmoner går i arv
 
Så er den længe ventede fortsættelse til gyseren Nattevagten fra 1994 endelig klar!
"Nattevagten - dæmoner går i arv" er instrueret af Ole Bornedal og har bl.a Nikolaj Coster-Waldau, Ulf Pilgaard og Kim Bodnia på plakaten.
Oplev filmen i Ro's Torvs nyistandsatte biograf i Roskilde sammen med Business Danmark til en særlig pris.

Gyserfilmen 'Nattevagten - dæmoner går i arv' udvider den tidligere historie, som begyndte i den velkendte danske film 'Nattevagten' fra 1994.
Fortællingen følger den unge medicinstuderende, Emma, der beslutter sig for at afsløre, hvad der skete næsten 30 år tidligere i kælderen under Retsmedicinsk Institut. Her var hendes forældre, Martin og Kalinka, tæt på at miste livet i en konfrontation med den psykopatiske seriemorder, Kommissær Wörmer.
Emma tager et studiejob som nattevagt på samme sted og arrangerer en uautoriseret konfrontation med Wörmer i hans isolationscelle på psykiatrisk afdeling på Sct. Hans. Dette møde vækker kommissæren fra en langvarig komatilstand og sætter gang i et blodig hævntogt mod alle dem, der tidligere var involveret i at besegle hans skæbne. Nu er det op til Emma at afdække sammenhængen og standse vanviddet...
 
Billetpris, popcorn og sodavand
Udover en masse gys, får du også en lille menu med i prisen, som inkluderer 2,5 liter popcorn og 0,5 liter sodavand. Alt dette til kun 100 kr., mens normalprisen er 195 kr.
Du kan som medlem tage op til tre med til samme pris. 

Vi glæder os til at se dig til en gyselig og hyggelig aften! Filmen starter klokken 18.30, men kom gerne i god tid.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Kenneth Bødker
21 69 08 18
kenneth.bodker@gmail.com