alle arrangementer
Masterclass i Key Account Management

LukketMasterclass i Key Account Management

Deltag i vores Masterclass i KAM med Claus Bendixen fra Tack, Du vil på vores tre masterclass sessioner få værktøjer, som du kan bruge straks.

Som Key Account Manager står du med ansvaret for nogle af virksomhedens største kunder

 

Det er afgørende vigtigt, at du ikke blot formår at identificere vigtige beslutningstagere, men at du også forstår disse, samt har de helt rigtige redskaber til at kunne påvirke de rette mennesker på det rette tidspunkt. Du skal have den nødvendige indsigt til at kunne overveje og tage stilling til, hvilke KPI’er du bør bruge for en specifik kunde, ligesom du skal have et godt greb om kundemødet, forhandlingen og måden, du præsenterer din mulige værdiskabelse overfor dine kunder. 

 

Du vil på vores tre masterclass sessioner få værktøjer, som du kan bruge straks. Skulle du ønske at lære det i dybden, kan vi anbefale Key Account Manager-uddannelsen hos vores uddannelsespartner TACK International - som medlem får du 20% på uddannelsen.

 

Livesessioner

 

Tirsdag 14. november kl. 9-10
Forhandlingsteknik og salgets psykologi
Du introduceres til DISC kundeprofiler, der både giver større generel psykologisk forståelse, og de indvendingsteknikker du bør bruge til de forskellige persontyper for at få succes.

Live-sessionen er afholdt - se optagelsen her (bag login)

 

Tirsdag 21. november kl. 9-10
Key account management & development
Du vil få indsigt i en systematisk metode til at bearbejde dine største kunder og kundeemner. Desuden vil du videreudvikle dine individuelle evner inden for salg til dine key accounts.

 

Tirsdag 28. november kl. 9-10
Præsentationsteknik
I denne session vil vi arbejde med en vigtig del af din præsentation - dit kropssprog. Så alt det du ikke siger - det din krop udstråler, dit toneleje antyder og din mimik. Alt sammen for at skabe troværdighed og inspirere modtagerne med din præsentation.

 
Masterclassen er gratis og forbeholdt vores medlemmer. 
 

Praktisk info og diplom

Hver session foregår online og varer en time. Der vil være opgaver mellem sessionerne, så du kan komme i gang med dine nye værktøjer. Skulle du blive forhindret en af dagen, kan du streame sessionen, når det passer dig. Efter de tre sessioner kan du tage en lille sluttest og få dit diplom.

Masterclassen foregår online i Zoom - den bliver optaget.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Marketing
33740200
marketing@businessdanmark.dk