alle arrangementer
Behandler vi kvinder og mænd forskelligt?

LukketBehandler vi kvinder og mænd forskelligt?

Debatten om køn går ofte i hårdknude og kan føles farlig at gå ind i. De færreste synes, at de er en del af problemet, og kvinder og mænd sætter sig sjældent sammen og tager en konstruktiv samtale om

  I foredraget ‘Behandler vi kvinder og mænd forskelligt?’ inviteres både mænd og kvinder til at blive klogere på, hvordan køn påvirker vores adfærd og muligheder. Gennem konkrete eksempler, studier og selvrefleksion, tager Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind fat i en række myter om køn og karriere, når vi svarer på spørgsmål som: 

  • Er der løndiskrimination eller får kvinder mindre i løn end mænd fordi de er dårlige forhandlere? 
  • Er kvoter en god idé eller skal mænd være bekymrede for at kvinderne får en forlomme fordi de er kvinder? 
  • Er mænd mere naturlige ledere og er kvinder mere naturlige omsorgspersoner? 
  • Hvorfor tager mænd ikke mere barsel end de gør og hvem vinder egentlig ved øremærket barsel?
 
Du går fra foredraget med en forståelse for emnet og aha oplevelser om dit eget køn, samt konkrete værktøjer du kan implementere i din hverdag.  
 

Karrierekvinder startede som en podcast skabt og produceret af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind, og har i dag udviklet sig til at være en populær forfatter- og foredragsduo, der bringer diversitet og ligestilling på dagsordenen. Glæd jer til indsigt i tal, velvalgte cases og refleksioner serveret levende, oplysende, humoristisk og med masser af dialog med jer.

 

Alle er velkomne både medlemmer og ikke-medlemmer - det er gratis.

 

Om Karrierekvinder
Rikke og Naja skabte podcasten Karrierekvinder da de ikke kunne forstå, at et par bryster er ensbetydende med barrierer på arbejdsmarkedet. Efter flere års arbejde og interviews med profiler og eksperter som Margrethe Vestager, Nana Bule og Mai-Britt Poulsen er parret i dag eksperter på diversitet og ligestilling på arbejdsmarkedet og aktuelle med bogen ‘Den utålmodige feminist’.

 

Om Rikke Kristine Østergaard 
Rikke har arbejdet de sidste 12 år med reklame og kommunikation, og har stor erfaring indenfor ledelse. I 2021 var Rikke udnævnt til en af de 100 største talenter i Danmark af Berlingske. I dag arbejder hun udover Karrierekvinder som selvstændig kommunikationsrådgiver med speciale indenfor community og adfærd. 

 

Om Naja Lind 

 Efter at have drevet sin egen konsulentvirksomhed Lind Perspective i 9 år, er Naja Lind fornyligt begyndt at arbejde som diversitetskonsulent Dansk Industri. Naja har en baggrund i antropologi, og har igennem sin karriere arbejder med adfærdsændringer og organisationskultur.

Har du et spørgsmål?

Hvis dit spørgsmål drejer sig om arrangementet, kan du kontakte:

Marketing
33740200
marketing@businessdanmark.dk